En 92-årig kvinde blev lørdag klokken 17 udsat for et tricktyveri på sin bopæl på Borgmester N. E. Hansensvej i Holbæk.
Her kom en kvinde forbi og fortalte, at hun var sygeplejerske og, at hun var blevet sendt af den 92-åriges læge for at aflevere noget medicin.
Den 92-årige åbnede derfor døren, selvom hun ikke manglede medicin, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Under opholdet i lejligheden gik den fremmede kvinde rundt i flere rum og åbnede og gennemsøgte flere tasker tilhørende den 92-årige. Da sidstnævnte til sidst fortalte, at hun ikke havde nogen kontanter, forlod den fremmede kvinde lejligheden.
Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi opdagede den 92-årige efterfølgende, at hun manglede en pung uden indhold.
Den fremmede kvinde beskrives som dansk af udseende, 25-30 år, spinkel med lyst mellemlangt hård. Hun var nydelig og velsoigneret. Politiet forsøger nu at få kvinden identificeret. Politiet hører gerne fra personer, der har bemærket kvinden i området sent lørdag eftermiddag. Politiet kan kontaktes på telefon 114.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her