18. november 2019
Siden billedet blev taget for nogle uger siden, er arbejdet med at beklæde Holbæk Havneby med aluminiumsplader fortsat. Køberne af lejlighederne ønsker fortsat zinkplader, som er anført i deres købskontrakter, men det ser ud til at kræve en retssag.
Siden billedet blev taget for nogle uger siden, er arbejdet med at beklæde Holbæk Havneby med aluminiumsplader fortsat. Køberne af lejlighederne ønsker fortsat zinkplader, som er anført i deres købskontrakter, men det ser ud til at kræve en retssag.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tvist om byggeri ender i retten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tvist om byggeri ender i retten
Holbæk - 09. december 2018 kl. 09:42
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er ikke umiddelbart udsigt til en mindelig løsning i striden om den udvendige beklædning på Holbæk Havneby i Kanalstræde i Holbæk. 13 købere af ejerligheder i bebyggelsen, som også rummer lejeboliger og erhverv, fastholder, at bygningen skal beklædes med zink, skriver dagbladet Nordvestnyt lørdag.

Zink er dét, der står i deres købskontrakter, men i stedet bruges der aluminiums-­plader. I denne uge var der ellers aftalt et møde onsdag på initiativ fra Holbæk Havneby A/S.

Da køberne og deres advokat, Claus Rehl, Ret & Råd Glostrup Ballerup Greve, spurgte til, hvad dagsordenen var, lød svaret fra Holbæk Havneby A/S's advokat, Steen Marslew, Advodan Holbæk, at man ville drøfte alternative løsninger.

- Så var der ikke noget at snakke om, og vi aflyste mødet. Hele køberkredsen står fuldstændig samlet, fortæller Morten Løvschall, Vipperød, der er talsmand for købernes arbejdsgruppe.

Købernes advokat sendte den 15. november en skrivelse til direktøren for Holbæk Havneby A/S, advokat Klaus Rasmussen, Advo­dan Holbæk, vedrørende udskiftningen af alu-pladerne.

Siden er sagen overgået til hans partner i advokatfirmaet, advokat Steen Marslew, som også er medlem af bestyrelsen i Holbæk Havneby A/S. Det var således ham, der foreslog mødet i denne uge.

- Vi havde et håb om, at vi kunne drøfte andre løsninger. Vi havde mange tanker om, hvordan vi kunne løse sagen, siger Steen Marslew, der ikke ønsker ikke at forklare nærmere om, hvad forslagene går på.

- Det er en rigtig ærgerlig sag. Men som sagen ligger lige nu, er vi ikke sikre på, der er en juridisk mangel ved byggeriet, siger Steen Marslew.

Ifølge købskontrakterne kan parterne ved en tvist bede Voldgiftsnævnet for Bygge og Anlæg om at udpege en syns- og skønsmand. I dette tilfælde ville hans opgave være at fastsætte en pris på, hvad det vil koste at ændre beklædningen på facaden. Derefter ville det være en civil retssag, der skulle afgøre, hvorvidt der skal ændres ved beklædningen.

Næste skridt afgøres af købernes advokat, Claus Rehl

- Vi overvejer, om næste skridt skal være at bede Voldgiftsnævnet om at udpege en syns- og skønsmand. Eller om vi udtager stævning, og derefter tager syn og skøn i retssagen. Men at der gøres noget er helt sikkert, fastslår Claus Rehl.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk