17. januar 2021
Marianne Juul bruger blandt andet nedlukningsperioden på at rydde op og forberede sin kommende butiksflytning. Foto: Marianne Juul.
Marianne Juul bruger blandt andet nedlukningsperioden på at rydde op og forberede sin kommende butiksflytning. Foto: Marianne Juul.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Travlhed bag lukkede døre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Travlhed bag lukkede døre
Holbæk - 11. januar 2021 kl. 20:00
Af Elisa Hauerbach

Trods coronanedlukning, er der ikke stilstand bag de lukkede butiksdøre hos Butik Marianne og Juuls Herretøj i Jyderupcentret.

- Jeg går her alene i øjeblikket, og får tiden brugt fornuftigt med oprydning og optælling af mine lagervarer, så jeg kan være klar til indflytning i en ny og stor butik i Jyderup Stationscenter, hvor vi kan samle begge butikker under samme tag og under fælles navn. Der er mange forberedelser i den forbindelse, og det er muligt, at vi allerede begynder at male butikken nu, imens vi ikke kan gøre ret meget andet, siger Marianne Juul, der ligesom ved nedlukningen i foråret, holder fast i sin kundekontakt via facebook opslag og nu også med små daglige videoer, der informerer om livet bag de lukkede døre.

- Jeg tænker, at jeg vil inddrage mine kunder i udviklingen af butikken, så de kan se, hvor langt vi er kommet - og er der noget, jeg bliver i tvivl om, det kan være farvevalg eller lignende, så får de mulighed for at komme med forslag til løsningen. På den måde tror jeg, at flytningen af butikkerne afdramatiseres, og kunderne føler sig husket og inddraget. Det er meget vigtigt for mig, at de hele tiden kan blive opdateret på udviklingen, siger Marianne Juul, der tidligst forventer at flytte ind i de nye lokaler lige op til påske, men er der stadigvæk store cornarestriktioner, vil det først blive omkring den 1. maj.

Ud over dame og herremode, vil der i den nye centerbutik også blive salg af børnetøj, sko, sportsbeklædning, lædervarer og accessories til hele familien.

- Det bliver så fantastisk, og jeg glæder mig helt enormt til at få samlet alle mine afdelinger under samme tag. Nedlukningsperioden er selvfølgelig en udfordring, men jeg bruger hvert minut på den bedst mulige måde. Ind imellem er der også tid til at lægge gode tilbud ud på vores facebookside, for man kan også stadig købe tøj på trods af de lukkede butiksdøre. Vi udleverer det bare udenfor - på gaden, slutter hun.

Julegaver fra de to butikker kan byttes frem til den 27. januar. Hvis corona og regeringen tillader det, startes det store flyttesalg i slutningen af af januar, men det kræver, at kunder kan komme ind i butikken.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk