20. juli 2019

Foto: Mik
Foto: Mik
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Togturen til Jylland kræver bus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Togturen til Jylland kræver bus
Opdateret 25. juni 2019 kl. 07:58
Holbæk - 25. juni 2019 kl. 07:01
Af Agner Ahm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Indvielsen af den nye banestrækning fra København til Ringsted via Køge er skidt nyt for holbækkere, som vil tage lyntoget til Fyn og Jylland.

I den nye køreplan, som træder i kraft 8. juli, udnytter DSB den nye »Ringstedbanen« til at ændre lyntogenes rute.

Det betyder, at de ikke længere stopper i Høje Taastrup, som ellers er en oplagt skiftestation, hvis man skal fra for eksempel Holbæk til Jylland.

DSB er selv klar over, at det er en forringelse af servicen, blandt andet for rejsende fra Holbæk Kommune.

- Det vil for nogle mennesker være en gene, men når vi ser generelt på det, vil det klart gavne endnu flere. Også fordi vi i fremtiden vil være i stand til at kunne køre endnu hurtigere, forklarer DSB's informationschef Tony Bispeskov til Ritzau.

Skal man fra Holbæk til Jylland, er det i hvert fald en kendsgerning, at man fra 8. juli skal til enten Køge eller København for at hoppe på toget, for der er ikke yderligere stop, før lyntoget er i Odense.

Men det er formentlig de færreste lokale rejsende, som vil tage den noget besværlige tur til Køge eller køre helt ind til København, når man egentlig skal den modsatte vej.

Intercity ændres også
Alternativet er de almindelige intercitytog, som rejsende fra Nordvestbanen kan stige på i Roskilde.

Men også her er der planer om ændringer. Fra 15. december er det planen, at intercitytog mellem København og Aalborg også skal over på Ringstedbanen.

Det betyder, at rejsende fra Holbæk så må vælge en af busruterne, der går fra Holbæk mod syd og stige på intercitytoget, for eksempel i Slagelse.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk