30. september 2020
Politiet fik mandag en henvendelse fra en 24-årig mand fra Holbæk, som havde været udsat for røveri i sit eget hjem. Foto: Thomas Olsen
Politiet fik mandag en henvendelse fra en 24-årig mand fra Holbæk, som havde været udsat for røveri i sit eget hjem. Foto: Thomas Olsen
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To unge varetægtsfængslet for røveri hjemme hos 24-årig mand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To unge varetægtsfængslet for røveri hjemme hos 24-årig mand
Holbæk - 26. maj 2020 kl. 11:12

To 20-årige mænd fra Holbæk er ved et grundlovsforhør tirsdag blevet varetægtsfængslet i foreløbigt fire uger frem til den 23. juni. De to mænd er sigtet for at have udsat en 24-årig mand for røveri i hans lejlighed i Holbæk mandag morgen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

Politiets kommunikationsmedarbejder, Martin Bjerregaard, oplyser til sn.dk, at de to mænd er sigtet efter straffelovens almindelige røveribestemmelse. De er altså ikke sigtet for hjemmerøveri, selv om det 24-årige offer blev opsøgt i sin lejlighed. Det skyldes, at der er "en vis grad af relation" mellem offeret og de mistænkte gerningsmænd, oplyser Martin Bjerregaard.

Grundlovsforhøret blev af hensyn til politiets videre efterforskning holdt for lukkede døre. Det er uvist, hvordan de to 20-årige stiller sig til sigtelsen, men ifølge politiet tog de i grundlovsforhøret forbehold for at kære varetægtsfængslingen til landsretten.

Sagen begyndte, da den 24-årige mand mandag klokken 10.15 mødte op på politistationen i Holbæk for at anmelde et røveri, der var foregået i mandens egen bolig tidligere på morgenen.

arrow Læs også: Politi efter snak med mulige »medløbere«: Ingen nye anmeldelser

Her havde den 24-årige sovet, da han var blevet vækket af to unge mænd. De beskyldte ham for at have gjort noget dumt, og derfor skyldte den 24-årige nu de to mænd penge, fortæller Midt- og Vestsjællands Politi.

Den 24-årige fik slag i ansigtet, og de to mænd krævede, at han straks overførte et mindre pengebeløb til dem. Herefter tog de to mænd en computer, en playstation inklusive spil og et headset, inden de forlod den 24-åriges bopæl i den 24-åriges bil. Bilen blev straks efterlyst i forbindelse med anmeldelsen om røveriet.

Efter en kort efterforskning anholdt Midt- og Vestsjællands Politi klokken 12.25 en 20-årig mand fra Holbæk. Han blev sigtet for - sammen med en anden - at have begået røveriet mod den 24-årige.

Den anholdte blev efter en afhøring anbragt i et arresthus, da politiet og anklagemyndigheden havde besluttet at fremstille ham i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling.

I løbet af mandagen fik politiet via en opmærksom borger oplysninger om, at den røvede personbil var set køre rundt i Havnegade i Holbæk. Her havde føreren med høj hastighed overhalet tre andre trafikanter i en svingbane. Bilen forsvandt herfra i østlig retning, og politiet brugte eftermiddagen på at lede efter den.

Klokken cirka 19.15 bemærkede en patrulje bilen køre ad Bysøstræde mod Jernbanevej. Her blev bilen få sekunder efter fundet forulykket, da den var kørt ind i en hæk.

Vidner udpegede føreren, der befandt sig i nærheden, men han stak af, da politiet ville tage kontakt til ham.

Efter en kortere løbetur i området lykkedes det politiet at anholde en 20-årig mand fra Holbæk, som blev genkendt som værende fører af bilen i Bysøstræde kort inden uheldet på Jernbanevej, oplyser politiet.

Den 20-årige havde ikke noget kørekort, og det blev skønnet, at han var påvirket af narkotika. Derfor fik han taget en blodprøve, som nu skal undersøges nærmere.

På sig havde den anholdte nøglen til bilen, hvor der blev fundet nogle af de ting, røverene tidligere på dagen havde taget fra offeret.

Efter politiet havde forsøgt at afhøre den 20-årige, blev også han anbragt i et arresthus.

Begge de anholdte blev tirsdag formiddag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Holbæk, og de er altså nu blevet varetægtsfængslet.

ARTIKLEN ER OPDATERET 26. MAJ KL. 14:55: Artiklen er tilføjet oplysninger om udfaldet af grundlovsforhøret.

arrow Tasketyveri førte politiet til 16-årig røveri-mistænkt
27. maj 2020 kl. 11:56 Opdateret: kl. 11:56
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk