17. september 2021
Vestsjællands Brandvæsen rykkede ud til boligblokken, hvor der blev meldt om brand.
Vestsjællands Brandvæsen rykkede ud til boligblokken, hvor der blev meldt om brand.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To tjekket for røgforgiftning efter brand i lejlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To tjekket for røgforgiftning efter brand i lejlighed
Holbæk - 13. september 2021 kl. 14:21
Af Morten D. Christensen

Vestsjællands Brandvæsen måtte mandag omkring klokken 12.30 rykke ud til Ladegårdsparken Vest i Holbæk, hvor den første melding lød på brand i en kælder.

arrow Læs også: Brand i lejlighed: Handlekraftige beboere kom 61-årig mand til undsætning

Det viste sig dog, at der var tale om en mindre brand i en lejlighed, men ingen personer skal ifølge politiet være kommet alvorligt til skade.

To kvinder fik mand ud af lejligheden

Dog blev en 61-årig mand kørt på skadestuen til tjek for mulig røgforgiftning, mens en 27-årig kvinde blev tilset i en ambulance på stedet, oplyser Martin Bjerregaard fra politiet.

Politiet kunne mandag ved 14-tiden ikke give præcise oplysninger om, hvor og hvordan branden opstod.

Men sn.dk har efterfølgende talt med en yngre kvinde, der sammen med en veninde opdagede, at der kom røg ud fra en lejlighed.

De to var hurtigt henne ved lejligheden, hvor de sørgede for, at den mandlige beboer kom ud i sikkerhed.

Kvinden sørgede samtidig for at tage en dyne med gløder med ud af lejligheden. Hun bemærkede samtidig, at der var gløder i en seng.

Sn.dk har mandag eftermiddag ikke kunnet få ny kontakt med politiet for at få bekræftet kvindens oplysninger.

Men hendes beskrivelse af forløbet stemmer overens med de oplysninger brandvæsnet og politiet tidligere kom med.

Således har både brandvæsnets indsatsleder og politiet oplyst, at der var ild i noget sengetøj, og at en en beboer bar det glødende sengetøj ud af ejendommen.

Ifølge kvinden var det hverken hende eller veninden, der efterfølgende blev tilset for røgforgiftning.

- Vi har det fint begge to, og vi havde dækket vores næse og mund til, da vi gik ind i lejligheden. Jeg tror bare, at vi handlede i refleks, da vi opdagede, at der var røg, siger kvinden til sn.dk.

Brandvæsen slukkede efter

Vestsjællands Brandvæsen sørgede for at slukke branden helt. Der blev også luftet ud i både opgang og nogle lejligheder, som havde fået en del røg. Endelig tilkaldte man skadeservice til at håndtere oprydningen.

Artiklen er opdateret 13. september 2021 klokken 15:13 med vidneudsagnet fra kvinden.

Synes du, at kommunen er der for dig?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk