30. september 2020
Politiet var onsdag aften talstærkt til stede i Jyderup, da to mænd blev overfaldet i Præstemarken.
Politiet var onsdag aften talstærkt til stede i Jyderup, da to mænd blev overfaldet i Præstemarken.
Foto: THOMAS OLSEN
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: To mænd tæsket i lejlighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

To mænd tæsket i lejlighed
Holbæk - 10. september 2020 kl. 10:47
Af Palle Mogensen

Onsdag aften var der igen uro i Jyderup. Denne gang var det to mænd, som blev overfaldet og tæsket i en lejlighed i Præstemarken.

arrow Læs også: To brande kan handle om opgør mellem kriminelle

Overfaldet fandt sted ved 20.30-tiden, og de to mænd, der blev overfaldet, var henholdsvis 22 og 28 år.

De to mænd blev kørt på sygehuset og behandlet for skader. Ingen af dem var dog livstruende.

Overfaldet kommer, efter at politiet tirsdag aften måtte rykke ud til to påsatte brande i Jyderup.

Men om der er sammenhæng mellem de to brande og overfaldet i aftes, kan politiet ikke sige med bestemthed.

- Det kan vi ikke sige noget om på nuværende tidspunkt, men når der normalt er ro i byen, så lyder det ikke særlig sandsynligt, at der skulle være tale om tilfældigheder, at der pludselig er ballade to aftener i træk, fortæller vicepolitiinspektør hos Midt- og Vestsjællands Politi, Bjørke Kierkegaard.

Brandene tirsdag aften opstod forskellige steder på Holbækvej i Jyderup.

Den første var ved 18-tiden i nummer 137, og den anden var et par timer senere i kiosken på Holbækvej 2.

Politiets tekniske undersøgelser har påvist, at der var tale om påsatte brande.

- Når der bliver sat ild på steder, hvor folk bor og dermed bliver bragt i fare, så er det noget, vi tager meget alvorligt, fortæller Bjørke Kierkegaard.

Hvorvidt at der er tale om en udløber af balladen mellem Bandidos og den såkaldte Vang-gruppering i Holbæk, ønsker han ikke at udtale sig om.

- Vi arbejder foreløbig ud fra den teori om, at der er tale om en uoverensstemmelse mellem to eller flere personer i det kendte kriminelle miljø i Jyderup, fortæller han.

De påsatte brande tirsdag aften og overfaldet på de to mænd onsdag betyder nu, at politiet vil være mere fysisk til stede i Jyderup i den kommende tid, oplyser Bjørke Kierkegaard.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk