31. juli 2021
Bevoksningen på Samsøvej 48 er nogle steder trængt ind i enkelte af kolonihaverne, men nu bliver der ryddet op på grunden. Lidt til venstre for midten skimtes kolonihaverne, mens et hjørne af den gamle seminariebygning anes til højre.
gallery icon

Se billedserie

Bevoksningen på Samsøvej 48 er nogle steder trængt ind i enkelte af kolonihaverne, men nu bliver der ryddet op på grunden. Lidt til venstre for midten skimtes kolonihaverne, mens et hjørne af den gamle seminariebygning anes til højre.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tilgroet grund skal ryddes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Tilgroet grund skal ryddes
Holbæk - 20. juni 2021 kl. 08:31
Af Kaj Ove Jensen

Da Holbæk Kommune i 2017 solgte grunden på Samsøvej 48 i Holbæk til boligbyggeri, var det med en frist på to år til at sætte gang i projektet. Den frist er for længst overskredet, uden at der er sket noget på grunden. Nu ser det dog ud til, at der kommer skred i tingene.

I øjeblikket er det meste af grunden vokset godt og grundigt til, dog ikke et grusbelagt parkeringsareal. Den tætte bevoksning er begyndt at genere og undre nogle af lejerne af koloni­have­husene i Haveforeningen Fælledparken, der er nabo til grunden på Samsøvej 48.

En lejer af et kolonihavehus skrev for knap en uge siden på Facebook, at den manglende vedligeholdelse af grunden giver hende problemer. Der er brombær­buske, der sender lange grene gennem hækken og slår rod i haven. Flere hyld vokser vildt, så hækken er i fare for at vælte. Desuden er der store grene, der hænger og slår mod lejerens udhus.

Hun efterlyser på Facebook, at kommunalbestyrelsen kræver, der kommer gang i byggeriet, eller at området i det mindste bliver passet i overensstemmelse med den forpligtelse, som gælder for andre grundejere.

Arbejdet er netop indledt

Og nu er der faktisk bedre tider på vej, for fredag morgen gik arbejdet med at rydde op på grunden i gang, hvor det er omkring tre grunde, der er generet af den vildtvoksende flora.

- De begyndte med at rydde cirka 2,5 meter fra hækken og at klippe hækken. Arbejdet fortsætter i næste uge. Vi er tilfredse med, at der bliver ryddet op, og vi kan kun rose Lejerby for at handle hurtigt, siger Kim Henriksen fra H/F Fælledparken.

Det er Lejerby A/S, der siden 2017 har ejet grunden.

Da dagbladet Nordvestnyt talte med Kim Henriksen midt på eftermiddagen onsdag, havde han ikke fået nogen melding om, at der ville blive ryddet på grunden. Men meldingen om den forestående oprydning kom kort efter.

Nordvestnyt havde i øvrigt lidt over middag onsdag sendt en mail til Henrik Hansen, Vipperød, med spørgsmål om den manglende oprydning og om udsigterne til et boligbyggeri på grunden.

Henrik Hansen bad arkitekt Carsten Hjorth Boesen, CHB Arkitekt, Jyderup, om at besvare spørgsmålene over for avisen.

- Der bliver ryddet op på hele grunden, så det bliver tilfredsstillende for kolonihaverne, oplyser Carsten Hjorth Boesen.

Arkitekten har den seneste tid tegnet på et kommende boligbyggeri på grunden. Det bliver i to etager, sådan som det også var tilfældet med det projekt, som i 2017 var baggrunden for, at Lejerby blev valgt som vinderen blandt fire indsendte projekter.

Plads til 32 boliger

Det oprindelige projekt indeholdt 38 boliger på 37-69 kvadratmeter. I foråret 2019 søgte Lejerby Holbæk Kommune om lov til at ændre projektet fra to til én etage. Det ville blive 17 boliger på 67-93 kvadratmeter. Det afviste kommunalbestyrelsen, blandt andet fordi politikerne ønskede et vist antal små boliger.

Fra Lejerbys side var begrundelsen for at gå ned i én etage, at man dermed tog hensyn til naboerne i kolonihaverne.

- Med de aktuelle tegninger med byggeri i to etager tager vi størst mulig hensyn til naboerne. Der kommer ikke vinduer i gavlene, og de udvendige altangange vender ikke mod kolonihaverne, så der bliver ingen indbliksgener, forklarer Carsten Hjorth Boesen.

Der bliver i det nye projekt plads til 32 boliger i størrelser fra 43 til 70 kvadratmeter. Der opføres fem stokke, hvoraf fire er med seks boliger og én med otte boliger.

Ønsker ikke at kigge ind i Berlinmur

Kim Henriksen har fra begyndelsen været Haveforeningen Fælledparkens repræsentant i forhold til byggesagen. Han får snart lejlighed til at se de nye tegninger og håber, at byggeriet bliver fornuftigt i forhold til kolonihaverne.

- Vi har interesse i en lav bebyggelse. Vi ønsker ikke at kigge ind i en Berlinmur af beton, siger Kim Henriksen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk