11. april 2021
Diana Jensen er klar bag disken og maskinerne i Elegant Rens, som genåbnede den 23. februar. Privatfoto.
Diana Jensen er klar bag disken og maskinerne i Elegant Rens, som genåbnede den 23. februar. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tilbud på rens, vask og strygning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tilbud på rens, vask og strygning
Holbæk - 26. februar 2021 kl. 07:34
Af Jette Bundgaard

I følge de gældende regler må virksomheder, som leverer tjenesteydelser, der ikke indebærer tæt fysisk kontakt til kunderne, fortsat holde åbent. Det gælder for eksempel for værksteder og renserier. Den mulighed har Holbæks eneste renseri, Elegant Rens i Labæk, valgt at gribe. Den 23. februar slog de dørene op igen.

- Vi kombinerer genåbningen med 1-årsdagen for, at vi overtog renseriet, siger indehaver Mathias Damhus, som også ejer Café Svanen.

Der vil være en række særligt gode tilbud i forbindelse med genåbningen, på blandt andet skjorter, habitter og dyner: - Nu er det forår lige om lidt, så vi har naturligvis et godt tilbud på rens af to dyner, siger Mathias Damhus.

Det vil fortsat være Diana Jensen, som står for den daglige drift af renseriet, for det er hende, som har ekspertisen:

- Diana har arbejdet her i en årrække. Hun kender stedet, maskinerne og vores kunder. Og så kan hun håndværket, forklarer Mathias Damhus og fortsætter: - For eksempel håndstryger hun en skjorte 'som vor mor gjorde det'. Det er alle trinnene med korrekt håndstrygning og ikke maskinstrøgne skjorter, vi leverer, forklarer Mathias Damhus.

Mathias Damhus fortæller, at det godt har kunnet mærkes i branchen, at samfundet og ikke mindst festerne har ligget stille i lang tid: - Der er jo ikke meget efterspørgsel på en nyrenset gallakjole eller et jakkesæt, når der ikke er nogen festlige sammenkomster eller fejringer, konstaterer han.

Optimismen hos den unge renseri-ejer er dog mærkbar, og der er mange flere nye initiativer på vej:

- I løbet af foråret vil vi lancere en skjorteordning for erhvervslivet. Den vil omfatte arbejdstøj af enhver slags, både håndværkerens og de hvide skjorter på direktionsgangen. Der er mange virksomheder som prioriterer, at medarbejderne fremtræder velsoignerede. Til dem vil vi have en pakkeløsning, hvor vi henter og bringer, forklarer Mathias Damhus.

Aftaler med skadeservicefirmaer og vaskeordninger til private er andre ben i renseriforretningen i Labæk, som markerer sig på kvalitet og hurtig levering.

Regeringen overvejer mulighed for bilfrie søndage. Er det en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk