4. august 2021
Fair Plays »Ud med Knud« skulle have været præsenteret på Aprilfestival 2020. Den blev aflyst på grund af coronavirus, men i år lykkedes det. Modtagelsen af den og Fair Plays to andre 

stykker har været god på en 

meget anderledes, men også fantastisk festival, siger 

teaterleder Robert Parr.
Fair Plays »Ud med Knud« skulle have været præsenteret på Aprilfestival 2020. Den blev aflyst på grund af coronavirus, men i år lykkedes det. Modtagelsen af den og Fair Plays to andre stykker har været god på en meget anderledes, men også fantastisk festival, siger teaterleder Robert Parr.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Teaterleder: Vær stolt af en amputeret festival

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Teaterleder: Vær stolt af en amputeret festival
Holbæk - 21. juni 2021 kl. 12:58
Af Margit Pedersen

Som lokal teatermand drømte teatret Fair Plays leder Robert Parr om en spændende og anderledes festival med teaterkunst for børn og på den måde vise, hvad Holbæk kan for et stort, offentligt publikum. Og anderledes er festivalen, men på grund af coronavirus. Trods begrænsningerne skal Holbæk by, holbækkere og kommunen være stolt over årets Aprilfestival, fastslår han.

- Når jeg taler med kolleger og opkøbere, synes alle, at det fungerer og er fint. Det er fantastisk, at det overhovedet er lykkedes at gennemføre Aprilfestival, og teatrene får mulighed for at vise deres forestillinger, bemærker Robert Parr.

Der er to dage tilbage af festivalen, og til nu har han kun mærket en fantastisk stemning, holbækkerne og publikum bakker op, teatrene får præsenteret deres forestillinger på en god måde ganske vist for et begrænset publikum og har fået god respons - og når det er børn, kommer afregningen kontant og med det samme.

- Jeg hører mange sige, at det er en positiv og givende festival, men også, at vi alle glæder os til næste års festival i Esbjerg, hvor alt forhåbentlig er tilbage til det normale, konstaterer Robert Parr.
Der har under festivalen været repræsentanter fra Esbjerg Kommune, som følger afviklingen og får erfaringer, de kan bruge til afviklingen af næste års festival.

Fair Play har i mange år deltaget i Aprilfestival, der er verdens største festival for børneteatre.
Det er tydeligt, at det på mange områder er en begrænset festival. Det er ingen kritik, understreger Robert Parr, også han er meget glad for, at festivalen gennemføres.

- Jeg har været rundt for at se nogle forestillinger og talt med kolleger. Men vi kan ikke samles, og jeg savner at hænge ud med kolleger. I år er de fleste kørt hjem lige efter forestillingerne. Som teatermennesker har vi taget vilkårene til os og får det bedste ud af det. Vi har præsenteret vores forestillinger, vi har glædet publikum, nu er det op til opkøberne, hvad de gør, forklarer han.

De færreste opkøbere har frie hænder og kan skrive kontrakt med det samme. De fleste skal hjem og tale med deres samarbejdspartnere, før de melder tilbage til teatrene.

Fair Play har Ungdomsforestillingerne »Ping Pong«, »Ud med Knud« og »Den første dråbe blod« med på Aprilfestival, og de har alle fået god feedback.
- Vi ser først senere, om vi sælger forestillinger på grund af festivalen. Men vi er så heldige, at de tre forestillinger har solgt rimeligt godt inden og mere i april end normalt, tilføjer Robert Parr.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk