
En 34-årig mand fra Vig overtrådte adskillige færdselsforseelser, da han søndag ved 15.30-tiden besluttede at køre en tur i en varebil.
En af færdselspolitiets patruljer bemærkede ham således på Nykøbingvej ved Audebo, hvor han talte i håndholdt mobiltelefon.
Da patruljevognen kørte efter varebilen for at standse føreren, bemærkede de, at han ikke sænkede hastigheden, da han kom ind i en 60 km/t-zone.
I stedet blev han målt til at køre 93 km/t.
Da betjentene fik standset den 34-årige mand, måtte han erkende, at han ikke havde noget kørekort, da han tidligere var blevet frakendt førerretten.
Politiet tog kontakt til bilens ejer, som fortalte, at den 34-årige ikke havde fået lov til at låne bilen, så derfor blev den 34-årige også sigtet for uberettiget brug af bilen.
Han kan nu se frem til en større hilsen fra politiet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her