8. marts 2021
Hallen hos Cirkus Kæphøj på Vandtårnsvej er delt op, så børnene bliver i deres egen skolegruppe. 

Privatfoto.
gallery icon

Se billedserie

Hallen hos Cirkus Kæphøj på Vandtårnsvej er delt op, så børnene bliver i deres egen skolegruppe. Privatfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tæller ned til cirkusteltet er tilbage på pladsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tæller ned til cirkusteltet er tilbage på pladsen
Holbæk - 22. februar 2021 kl. 20:00
Af Jette Bundgaard

Cirkus Kæphøj er tilbage, men det er foreløbig kun 4.-klasserne, som kan komme i den kommunale fritidsklub på Vandtårnsvej, fordi de ældste klasser stadig får hjemmeundervisning.

Cirkusdirektør Kim Berggren fortæller, at eleverne deles op skolevis, og at der lige nu er godt 15 elever fra Realskolen og Absalonskolen, som kommer her efter skoletid.

- Det er jo meget imod vores fællesskabstanke, at man ikke kan blande sig og være sammen på kryds og tværs. Men vi har lavet en rumadskillelse i hallen, hvor børnene fra de to klasser, så har fået hver sin side, fortæller Kim Berggren.

De lidt ældre cirkusartister er ikke glemt men har været med, når der har været online bingo på Teams og til fastelavn, hvor de unge sad udklædte derhjemme og med terningkast afgjorde, hvem af de voksne, som skulle slå katten af tønden for dem.

Ved den første nedlukning i foråret 2020 fandt Cirkus Kæphøj på et nyt koncept, TAC (Take-Away-Cirkus). Det gik ud på, at man kørte cirkusrekvisitter hjem til klubbens børns og unge, så de stadig kunne øve sig, suppleret med instruktionsvideoer på Facebook. Det er man fortsat med her i den anden nedlukning, og i denne uge er der desuden åbnet op for, at medarbejderne kan tage hjem og træne med børnene.

- Det kan vel sammenlignes lidt med en walk-and-talk. Her er det blot en circus-and-talk, hvor vi får en chance for at holde kontakten med de unge. Det kan være vi jonglerer en halv til en hel time i haven eller tager en tur på den et-hjulede cykel ude på vejen, forklarer Kim Berggren.

Cirkusdirektøren, de fire ansatte og godt 50 børn, som er tilknyttet Cirkus Kæphøj, begynder inden længe at vejre forårsluft. For uanset corona, nedlukning og restriktioner, skal cirkusteltet ud af gemmerne og op på pladsen den 1. april. Ganske som det plejer.

- Et af de første forårstegn herude indtræffer, når teltet kommer hjem, og masterne bliver rejst. Så breder der sig en glæde og varme hen over pladsen, siger Kim Berggren, som krydser fingre for, at det bliver muligt at gennemføre en cirkusforestilling i år.

Lige som mange spillesteder og kunstnere forudser, at der vil blive stor efterspørgsel på liveoplevelserne efter corona, regner Kim Berggren også med, at fællesskaberne vil trække i mange, når samfundet åbnes igen:

- Vores cirkus bygger på fællesskabet, og nedlukningen har kun bestyrket mig i, hvor vigtigt det er at lave noget, hvor man er fysisk sammen med andre. Jeg håber, at flere nu vil efterlyse præcis det og banke på teltdøren for at blive en del af Cirkus Kæphøj, En af de pædagogiske hjørnesten her er jo netop, at store og små, piger og drenge, høje og lave har en enestående mulighed for at mødes og arbejde sammen, slutter den lokale cirkusdirektør.

Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk