5. juni 2020
Benedikte Lennert Christensen, Oliver Bonde Hjorth og Bent Kristensen forklarerde om gin,typer og blandinger. Der blev skålet ved baren og i de 285 hjem, hvor der blev fulgt med i den virtuelle ginsmagning.
gallery icon

Se billedserie

Benedikte Lennert Christensen, Oliver Bonde Hjorth og Bent Kristensen forklarerde om gin,typer og blandinger. Der blev skålet ved baren og i de 285 hjem, hvor der blev fulgt med i den virtuelle ginsmagning.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Succes for gin sammen - hver for sig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Succes for gin sammen - hver for sig
Holbæk - 28. marts 2020 kl. 13:35
Af Margit Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hov, vi kom til at drikke det hele, godt jeg ikke skal køre hjem. Super idé i den her lidt mærkelige tid. Kommentarer og roser stod i kø, da Holbækfirmaet Vault of Spirits bød på virtuel ginsmagning. Ginelskere var sammen om en oplevelse - hver for sig hjemme i stuerne foran skærmen.

- Det er helt vildt, og jeg er så lettet, glad og overvældet over modtagelsen af ideen, bemærker Benedikte Lennert Christensen.

Hun havde håbet på at sende omkring 30 pakker ud, det blev til 285. Og hun var spændt på, om der kom gang i chatten.

Det kom der langt over forventning, ligesom folk deltog i små konkurrencer om at sende billeder og videoer.

- Vi tænkte lidt anderledes og har skabt en ramme, hvor folk kan være med i et fællesskab i de her coronatider, siger Benedikte Lennert Christensen.

Hun er indehaver af firmaet Vault of Spirits sammen med sin mand Daniel René Christensen, to entusiaster der sælger spiritus via deres webshop, inviterer til smagningsoplevelser og øser af deres viden om og kærlighed til blandt andet gin, whiskey og rom.

- Der er helt klart grobund for flere virtuelle tilbud, næste gang bliver allerede den 3. april klokken 20.30 med rom. Det er også stukket helt af, til nu har vi solgt 195 pakker, og der kommer hele tiden bestillinger på romkits, forklarer Benedikte Lennert Christensen.

Som med ginsmagningen er det livestreaming, hvor hun og gæster i studiet viser og fortæller.

Folk følger med hjemme i stuerne, skåler og kommenterer romtyperne og opskrifterne. Det tiltrækker også dem, der ikke har lyst til at gå i byen, tilføjer hun.

Det er en afslappet form, nogle sad hjemme i badekåbe, andre lavede en lille fest, og som aftenen skred frem, blev nogle af kommentarerne mildt løsslupne.

Blandt andet fordi det blev en sport at sige skål, hver gang der blev sprittet af, og det gjorde der tit i studiet, hvor Birgitte Lennert Christensen, Oliver Bonde Hjorth, The Dryfruit Company i Skælskør, og Bent Kristensen, Sprit & Co på Frederiksberg stod ved baren.

Arrangementet var oprindelig lagt på Bar 1841 i Holbæk for at få de rette omgivelser.

Men Mediehus Vestsjælland, som stod for livestreamingen, konstaterede, at der er ikke var en sikker nok forbindelse ud til de 285 kunders hjem.

Derfor blev det flyttet til Erhvervenes Hus.

- Dér holder de til, dér ved de, at det ville fungere, og det var en god beslutning, for det spillede bare. Vi havde sådan lyst til at kramme hinanden, da det var slut. Men det venter vi med, til coronakrisen er overstået, forsikrer Benedikte Lennert Christensen.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk