18. oktober 2021
Arkitektfirmaet Norrøn har tidligere tegnet dette forslag til en ny bygning, et naturrum, ved Skarresø i Jyderup.
gallery icon

Se billedserie

Arkitektfirmaet Norrøn har tidligere tegnet dette forslag til en ny bygning, et naturrum, ved Skarresø i Jyderup.
Foto: Norrøn
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Støtte til naturrum ved Skarresø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Støtte til naturrum ved Skarresø
Holbæk - 09. oktober 2021 kl. 14:25
Af Kaj Ove Jensen

Det er ikke ligefrem, fordi det er gået stærkt med at få opført en bygning, kaldet et naturrum, ved Skarresø i Jyderup. Men måske er realiseringen af projektet kommet et skridt nærmere, efter, at politikerne i Holbæk Kommune er på vej med yderligere 600.000 kroner til projektet.

Der er dog stadig et stykke vej fra de 2,2 millioner, der nu er i hus, og op til det anslåede budget på 7,3 millioner kroner. Opførelsen af et naturrum ved Skarresø er blandt andet en del af handleplanen for Jyderup, som Holbæk Kommunalbestyrelse vedtog i 2018.

Allerede i december 2017 tildelte Friluftsrådet 1,1 million kroner til Naturpark Åmosen. Det var dog til to naturrum, foruden det i Jyderup også til ét på Ornum Strand ved Gørlev. Det har vist sig svært at realisere naturrummet i Ornum Strand, og derfor arbejdes der på, at de 1,1 million kroner fra Friluftsrådet kan anvendes til naturrummet ved Skarresø.

Naturrummet skal ifølge planen være et moderne helårsbyggeri, der kan bruges som opholdssted for forskellige lokale naturbrugere samt turister og forbipasserende.

Friluftsrådet støtter

For at tilsagnet om støtte fra Friluftsrådet er gældende, kræves der en medfinansiering på et tilsvarende beløb. Det vil være hjemme med tildelingen af de 600.000 kroner, da kommunalbestyrelsen i 2018 bevilgede 500.000 kroner.

De aktuelle 600.000 kroner kommer fra en pulje til lokal­udvikling. Og foreløbig har projektudvalget for lokal udvikling, kultur- og fritidsudvalget samt klima- og miljøudvalget indstillet, at beløbet bevilges. Sagen skal via økonomiudvalget til endelig godkendelse i kommunalbestyrelsen den 27. oktober.

200.000 kroner af bevillingen fra 2018 er i øvrigt allerede brugt til at nedrive de utidssvarende servicebygninger fra den nedlagte Skarresø Camping på Slagelsevej 40. Det er her, naturrummet påtænkes opført.

Prisen er steget

Budgetoverslaget på bygningen viste i 2019 en pris på 5,6 millioner kroner. På grund af prisstigninger, ikke mindst på det seneste som følge af travlhed i byggebranchen, vurderes det nu, at der skal lægges mindst 30 procent oven i. Dermed lander prisen omkring 7,3 millioner kroner.

Det betyder, at der skal søges ekstern finansiering, og en øget kommunal medfinansiering vil formentlig øge chancerne på den front. Realiseringen af det samlede projekt vil som hidtil foregå i et samarbejde med Naturpark Åmosen og lokale kræfter i Jyderup.

Derimod har Naturpark Åmosen ikke længere mulighed for at indgå i den partnerskabsaftale, som kommunen og Naturparken indgik i foråret 2020. Kommunen arbejder nu - sideløbende med finansieringen og realiseringen af projektet - videre med en løsning for den fremtidige drift.

Krible krable-bro er tæt på

Et andet og noget mindre projekt ved Skarresø ser ud til at være noget tættere på at blive til virkelighed. Det handler om etablering af en ny handicapvenlig og børnesikker krible krable-bro. Den skal erstatte den gamle bro, som campingpladsen i sin tid opførte, men som er forfalden og ikke længere anvendelig.

Jyderup Fonden har i samarbejde med Naturparken Åmosen ansøgt Holbæk Kommunes pulje Rum til Fællesskab om tilskud til at udskifte den gamle bro. Det hedder i ansøgningen, at stedet omkring broen fungerer som samlingssted for alt, lige fra pensionistforeninger til den lokale løbeklub. Området er også udgangspunkt for en del ture og oplevelser i Naturpark Åmosen.

Foreløbig har de tre politiske udvalg, der er nævnt længere oppe i artiklen, indstillet, at der bevilges et tilskud 295.275 kroner til projektet, der har navnet, Det hele startede med en bro.

Tidligere har Naturpark Åmosen modtaget 500.000 kroner fra Nordea Fonden gennem det kommunale projekt Istidsruten. 391.000 kroner af beløbet skal bruges til at bidrage til finansieringen af krible krable-broen. De andre 109.000 kroner er gået til nedrivning af de gamle bygninger på den lukkede campingplads.

Nykredits Fond er også søgt om støtte og med den kommunale støtte, som skal endeligt godkendes i kommunalbestyrelsen, tegner det til, at broen måske kan blive etableret i dette efterår.

Rejser du til udlandet i år?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk