4. juni 2020
Det er mere end to år siden, at en dengang 24-årig kvinde blev udsat for flere dages grov og livsfarlig vold i sin lejlighed i Svinninge. Hendes daværende kæreste er dømt i sagen, men venter på at få behandlet sin ankesag.
Det er mere end to år siden, at en dengang 24-årig kvinde blev udsat for flere dages grov og livsfarlig vold i sin lejlighed i Svinninge. Hendes daværende kæreste er dømt i sagen, men venter på at få behandlet sin ankesag.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stadig ingen ny dato for udsat sag om livstruende vold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stadig ingen ny dato for udsat sag om livstruende vold
Holbæk - 22. maj 2020 kl. 08:28
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Østre Landsret forlængede tirsdag varetægtsfængslingen af en 40-årig forvaringsdømt mand fra Svinninge med fire uger frem til midten af juni, mens landsretten sammen med mandens forsvarer og anklagemyndigheden forsøger at finde nye datoer til hans ankesag, der har været udsat tre gange og bliver mere end et halvt år forsinket i forhold til planlagt.

arrow Læs også: 40-årig risikerer forvaring: Corona udsætter grov voldssag for tredje gang

Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist oplyser til dagbladet Nordvestnyt, at der endnu ikke er berammet nye retsmøder, men at parterne arbejder på sagen.

Den nu 40-årige Martin Lehmann Nielsen blev i marts sidste år ved Retten i Holbæk fundet skyldig i flere dages grov vold mod sin daværende 24-årige kæreste tilbage i begyndelsen af februar 2018. Hun blev blandt andet udsat for kvælertag og blev slået i hovedet med en feltspade, og ifølge den retsmedicinske erklæring var hun i livsfare, da hun blev indlagt efter overfaldet.

Voldsdommen var den 40-årige mands niende dom for personfarlig kriminalitet. Og da Retslægerådet forud for byretssagen erklærede, at manden udgør en nærliggende fare for andre mennesker, besluttede et enigt nævningeting ved Retten i Holbæk, at den 40-årige skal anbringes i forvaring på ubestemt tid.

Martin Lehmann Nielsen ankede både selve skyldsspørgsmålet, fordi han kun erkender sig skyldig i en mindre grad af vold mod den dengang 24-årige kvinde, og strafudmålingen. Han ønsker en tidsbestemt fængselsstraf.

Ankesagen begyndte i december, men blev ikke afsluttet, fordi kvinden var psykisk ude af stand til at afgive vidneforklaring i landsretten.

Det samme gentog sig i andet forsøg i marts, og endelig blev sagen i tredje omgang i slutningen af april udsat på grund af corona-nedlukningen.

Selv om den 40-årige er dømt i sagen, har han fortsat status som varetægtsfængslet, fordi hans dom på grund af ankesagen endnu ikke er endelig. Dermed har han nu siddet varetægtsfængslet i godt og vel to år og tre måneder.

arrow Landsretten vil ikke løslade 40-årig forvaringsdømt mand
03. marts 2020 kl. 13:39 Opdateret: kl. 10:16
Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk