8. maj 2021
Nord-, -syd og østsiden på Sparekassen Sjælland-Fyns bygning bliver nu ligesom vestsiden også pakket ind i stålnet for at sikre mod risikoen for nedfald små stykker skifer fra facaden. Dermed kan halvtaget her i Strandstræde fjernes.
gallery icon

Se billedserie

Nord-, -syd og østsiden på Sparekassen Sjælland-Fyns bygning bliver nu ligesom vestsiden også pakket ind i stålnet for at sikre mod risikoen for nedfald små stykker skifer fra facaden. Dermed kan halvtaget her i Strandstræde fjernes.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stålnet er løsningen de næste år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stålnet er løsningen de næste år
Holbæk - 02. maj 2021 kl. 08:10
Af Kaj Ove Jensen

Der er udsigt til, at to erhvervsbygninger på havnen i Holbæk i den næste årrække vil være pakket ind i stålnet. Det skyldes, at man vil have sikkerhed for, at der ikke falder små skiferflager ned i hovedet på folk, som går ved bygningerne.

Der er tale om Sparekassen Sjællands-Fyns hovedsæde på Isefjords Allé 5 og bygningen i Kanalstræde 10 med flere virksomheder.

Nordvestnyt har tidligere omtalt, at det var konstateret, at facadepladerne med kløvet skifer slog revner, så der var risiko for, at små flager kunne falde ned.

- Der er aldrig sket noget, og det ser ud til at være stoppet, da vi ikke har set nye tilfælde med nedfald. Men det er endnu ikke lykkedes at finde årsagen, og derfor binder vi nu hele huset ind med et stålnet, fortæller Lars Petersson, administrerende direktør i sparekassen.

Han peger på, at stålnettet næsten ikke kan ses, og derfor bevares bygningens smukke ydre. Skiferen kommer fra Otta i Norge.

- En langstrakt affære

- Vi har diskuteret med det norske skiferbrud, om det kan gøres ansvarlig for problemet, ligesom vi har prøvet at finde årsagen. Det en en langstrakt affære, og vi har også haft bistand fra DTU, uden at det er lykkedes at finde årsagen. Måske skal der skiftes dele af facaden om nogle år, eller det kan være, at stålnettet bliver en permanent løsning, siger Lars Petersson.

Da problemet opstod for omkring halvandet år siden, blev der i første omgang opsat halvtage på sparekassens to langsider. Sidste år blev der opsat stålnet på vestsiden med hovedindgangen, og halvtaget blev fjernet. I disse dage opsættes der stålnet på nord-, -syd og østsiden, og dermed kan halvtaget mod øst, ved Strandstræde, også fjernes.

Det samme skete for et halvt års tid siden med bygningen i Kanalstræde 10, hvor sparekassen har den øverste etage. Når turen først er kommet til sparekassens bygning nu, skyldes det, at de travle håndværkere ikke har haft tid i kalenderen før.

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk