20. juni 2019
Formand for Det Konservative Folkeparti og justitsminister, Søren Pape Poulsen, var torsdag på besøg ved Bandidos? nu lukkede rockerborg i Østerstræde i Holbæk.
gallery icon

Se billedserie

Formand for Det Konservative Folkeparti og justitsminister, Søren Pape Poulsen, var torsdag på besøg ved Bandidos? nu lukkede rockerborg i Østerstræde i Holbæk.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Søren Pape (K) ved lukket rockerborg: Det gør mig glad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Søren Pape (K) ved lukket rockerborg: Det gør mig glad
Opdateret 23. maj 2019 kl. 15:38
Holbæk - 23. maj 2019 kl. 14:00
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fredag er det præcist et halvt år siden, at rockergruppen Bandidos fraflyttede sit hidtidige klubhus i Østerstræde 4 i Holbæk. Det skete efter, at såvel Holbæk Kommune som Midt- og Vestsjællands Politi havde brugt mulighederne i Bandepakke 3 til at forbyde rockerne adgang til ejendommen.

Torsdag aflagde formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, der også er justitsminister, besøg i Østerstræde for ved selvsyn at se den nu rømmede rockerborg. Og timiningen med halvårsdagen var nok mere tilfældig, end partilederens og justitsministerens ønske om at se en konkret udmøntning af den Bandepakke 3, som han stod i spidsen for at gennemføre i 2017.

- Det er selvfølgelig kedeligt, at det er nødvendigt, men det gør mig glad at se, at den her rockerborg er blevet lukket, fordi vi har lavet Bandepakke 3. Med den presser vi rockerne og banderne på blandt andet deres økonomi og deres tilholdssteder, sagde Søren Pape Poulsen, da han torsdag ved middagstid gjorde stop i Østerstræde i Holbæk på sin valgkampsturné rundt i Danmark.

Forinden havde han været forbi Lårup i Sorø Kommune, hvor en lokal rockerborg også er blevet lukket på baggrund af lovgivning i Bandepakke 3, som blev vedtaget af VLAK-regeringen samt Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti.

Bandidos' farvel til rockerborgen i det centrale Holbæk skete i kølvandet på en voldelig konflikt i efteråret 2018 mellem rockergruppen og Vang-grupperingen med udgangspunkt i Vang-kvarteret i Holbæk.

I den forbindelse blev der blandt andet kastet brandbomber og en håndgranat mod rockerborgen, og frygten for, at disse angreb skulle gå ud over helt almindige borgere i området, fik politiet og kommunen til at bruge bandepakkens muligheder for at afskære Bandidos' adgang til ejendommen.

I årene forud havde Holbæk Kommune flere gange forsøgt at lukke Bandidos-klubhuset i Østerstræde, men hver gang var det strandet på, at der ikke var tilstrækkelig lovhjemmel. Først da der for alvor blev brugt våben omkring rockerborgen, kunne den lukkes.

Søren Pape Poulsen mener dog, at Bandepakke 3 har givet politiet og kommunerne bedre muligheder end tidligere for også at presse rockerne og banderne på deres tilholdssteder. Det handler om, at myndighederne hele tiden afsøger mulighederne.

- Kommunerne er blevet bedre til at bruge mulighederne. Jeg har holdt møde med flere borgmestre, der har givet udtryk for, at de har haft svært ved at bruge loven til at få rockerne og banderne ud af deres tilholdssteder. Mit budskab er, at kommunerne skal gå til det yderste af lovgivningen for at presse de her grupper, lød det fra justitsministeren torsdag.

Selv om rockerborgen i Østerstræde i Holbæk blev lukket i november, blussede konflikten mellem de to lokale grupperinger op igen i april, hvor en 18-årig mand med tilknytning til Vang-gruppen blev skudt og dræbt i Ladegårdsparken. En 24-årig mand, der ifølge dagbladet Nordvestnyt har tilknytning til Bandidos, er sigtet for drabet. Han nægter sig skyldig.

Den konservative formand erkender da også, at lukning af rockerborger og bandetilholdssteder ikke i sig selv får problemet til at gå væk.

- Det er ikke gjort ved, at man lukker en rockerborg, og det er også derfor, at vi stresser og presser banderne på en række områder. Der vil altid være kriminalitet i et samfund, og vi taler om folk, der er dybt kriminelle og nok ikke lige melder sig ind på handelsskolen i morgen. Men vi er kommet langt, og vi skal fortsat arbejde med at forebygge, at blandt andre mindre søskende ender i de her miljøer, sagde Søren Pape Poulsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk