4. august 2021
Jannik Gobert Lorentzen havde bedt sin mor om at give ham hue på. Det var som tak for hendes opbakning. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Jannik Gobert Lorentzen havde bedt sin mor om at give ham hue på. Det var som tak for hendes opbakning. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Smilene var sat fri for årets første HHX-studenter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Smilene var sat fri for årets første HHX-studenter
Holbæk - 21. juni 2021 kl. 12:01
Af Jeppe Hee Rømer

Mund, tænder og næse er frit fremme i hallen ved Slotshaven Gymnasium. De nye studenter og deres familier har nemlig smidt mundbindene og smiler om kap.

En af de storsmilende er 19-årige Jannik Gobert Lorentzens. Han mor rækker med strakte arme frem og op og sætter huen med det blå bånd på sin søns hoved. Det er officielt. Han er student efter at have været til sin sidste eksamen i faget International Økonomi.

- Min mor har altid været der for mig og troet på mig, så det her var en anden måde for mig at sige tak til hende på, forklarer en glad Jannik Gobert Lorentzen om hvorfor netop hans mor skulle sætte huen på.

Den nyudklækkede student har ikke de store fremtidsplaner lige nu. Han vil holde mindst ét sabbatår, hvor han gerne vil rejse og holde pause fra skolen. For han er ved at være skoletræt, fortæller han, men alligevel har tiden i gymnasiet været fantastisk.

- Jeg vil især huske tilbage på mine klassekammerater, som jeg har været sammen med i både gode stunder og modgang, fortæller han.

Hver ny student må have fem personer med ind på gymnasiet, og det antal bliver udnyttet til fulde.

Ved nabobordet har 20-årige Oskar Ottosen også fået hue på. Han er ligesom Jannik Gobert Lorentzen kommet ud fra eksamenslokalet klokken 9. Også han agter at holde sabbatår og håber på, at en rejse kan blive til noget. Han beskriver sin gymnasietid som anderledes, end hvad han havde regnet med.

- Jeg kan nærmest ikke huske 2.G, siger Oskar Ottosen med henvisning til den lange coronanedlukning.

Imellem de to borde står fungerende rektor ved Slotshaven Gymnasium, Stine Frydendahl, og smiler. Hun er glad, fordi der er nye studenter, og så er hun glad, fordi mundbindene nåede at blive udfaset inden festdagen.

- Det er fantastisk, at det foregår uden mundbind. Det er meget mere festligt, når man kan se studenternes glade ansigter, udtaler hun.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk