27. maj 2019
Cirka 5400 kvadratmeter af den tidligere Østre Skole skal ombygges for omkring 70 millioner kroner til brug for over 200 statslige arbejdspladser.
Cirka 5400 kvadratmeter af den tidligere Østre Skole skal ombygges for omkring 70 millioner kroner til brug for over 200 statslige arbejdspladser.
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skole ombygges for 70 millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skole ombygges for 70 millioner
Holbæk - 17. september 2018 kl. 16:10
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I løbet af de næste måneder skal Bygningsstyrelsen finde frem til, hvem der skal udføre ombygningen af hovedparten af den gamle Østre Skole i Holbæk, skriver dagbladet Nordvestnyt mandag.

arrow Læs også: 220 statsjob bliver forsinket i to år

Bygningerne ventes at stå klar til at modtage cirka 220 medarbejdere fra fire statslige institutioner midt i 2020.

Opgaven har været udbudt af Bygningsstyrelsen, som er statens ejendomsadministrator og bygherre. Der var frist den 15. august til at afgive bud eller ansøge om deltagelse i opgaven.

Den anslåede samlede værdi er i udbudsmaterialet angivet til 70 millioner kroner, eksklusiv moms.

Arbejdet er udbudt som en totalentreprise, og efter en forhandling ventes fire af de bydende at blive prækvalificeret. De vil herefter skulle afgive et endeligt bud på opgaven. Kontrakten med vinderen ventes indgået i begyndelsen af næste år, og derefter kan udførelsen af arbejdet gå i gang.

Det udbudte arbejde vedrører cirka 5400 kvadratmeter i én etage, inklusive tagrum plus delvis kælder. Grundarealet er cirka 10.000 kvadratmeter i alt. Ud over bygningsdelene omfatter arbejdet blandt andet også vvs-anlæg, el-anlæg, inventar og terrænarbejder.

Ved beslutningen om, hvem der tildeles opgaven, vægter prisen 40 procent, organisation og projektstyring vægter 35 procent og kvalitet vægter 25 procent.

Bygningsstyrelsen præciserer i en kort, skriftlig kommentar, at årsagen til, at den ventede indflytning er rykket fra 1. oktober 2018 til midten af 2020 er, at der først var en længerevarende forhandling om leje og siden køb af Østre Skole. Det endte med, at Bygningsstyrelsen tidligere i år købte bygningerne for 14,1 millioner kroner af Holbæk Kommune.

Det er medarbejdere fra Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Akkrediteringsinstitution, Danida Fellowship Centre og to enheder fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der skal flytte fra København til Holbæk.

arrow Overraskelse over udflytning
18. januar 2018 kl. 16:32 Opdateret: kl. 14:59
arrow Udflytning af arbejdspladser er forsinket
18. februar 2017 kl. 08:11 Opdateret: kl. 12:16

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk