18. juni 2021
15 mand fylder noget på scenen i Rotationen.
gallery icon

Se billedserie

15 mand fylder noget på scenen i Rotationen.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billederne: Blast stillede den værste sult

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billederne: Blast stillede den værste sult
Holbæk - 09. maj 2021 kl. 17:28
Af Agner Ahm

Stoledans fik en ny betydning, da det 15 mand store band Blast søndag spillede i Rotationen i Holbæk.

For Blasts speciale er stadig soulfunk dansemusik, som det er næsten umuligt at sidde stille til.

Men endnu kræver reglerne, at koncertgæster sidder ned, og så var der ikke andre løsninger end at hoppe og danse i stolen. Det gjorde de godt 100 betalende gæster så til gengæld grundigt.

Fra koncertens start var det mærkbart, at der er en sult efter levende musik - det gjaldt koncertgæsterne, og det gjaldt musikerne. Selv om musikerne stod tæt - 15 mænd og kvinder er mange på Rotationens scene - udnyttede de hver især deres ene kvadratmeter til at bevæge sig så meget som muligt. Der var spille-, synge- og danselyst, så det kunne mærkes på bageste række.

I sin introduktion af bandet nævnte Holbæk Jazzklubs Dannie Rise, at denne sæson vist er 40 års jubilæum for Blast. Det blev dog rettet til 41 år fra scenen, hvor der stadig er en håndfuld musikere tilbage af bandets oprindelige besætning. De øvrige er skiftet ud hen ad vejen, og på Facebook kalder bandet sig selv »Blast ver. 6.2.«

Udskiftningerne har dog ikke givet nogen slinger i valsen, og alt sad i skabet hos musikerne, som i hvert fald ikke har glemt at øve under corona-nedlukningen.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk