4. august 2021
Fra toppen af højhuset er der en fin udsigt over byen og fjorden.
gallery icon

Se billedserie

Fra toppen af højhuset er der en fin udsigt over byen og fjorden.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Nu skal der flyttes ind i højhuset

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Se billeder: Nu skal der flyttes ind i højhuset
Opdateret 22. november 2019 kl. 09:01
Holbæk - 21. november 2019 kl. 13:58
Af Kaj Ove Jensen

To malere og to tømrere er de sidste håndværkere, der er tilbage i Holbæk Fjordtårn på Isefjords Allé 13 i Holbæk. Fredag i næste uge er der afleveringsforretning, hvor 5E Byg A/S, Odense, overlader bygningen til bygherren, AP Ejendomme, der er ejet af AP Pension.

arrow Læs også: Flere ønsker at leje i stedet for at købe

Dermed er tidsfristen for den 17 etager høje bygning overholdt, og i løbet af de næste par uger kommer der lys i vinduerne, når lejlighederne bliver beboet.

Malerne skal have givet de sidste penselstrøg rundt omkring i bygningen, og tømrerne skal have udskiftet nogle døre. Ved et besøg onsdag eftermiddag ser alt da også ud til at være på plads, og der ses ingen hektisk akvititet. Dog mangler de udendørs lys på altanerne at blive monteret.

- Vi har haft nok at lave hele tiden, men vi har klaret de ting, der har været hen ad vejen, siger projektleder hos 5E Byg, Steen Bonnerup, om opgaven med højhuset.

Fem ledige boliger

Det første spadestik på grunden blev taget den 25. juni 2018, og dermed har det altså taget knap halvandet år at få bygningen gjort færdig.
Der er indflytning i lejeboligerne fra den 5. december og i ejerboligerne fra den 10. december.

Historien om grunden
  • Højhuset er bygget omkring det sted, hvor den gamle dlg-­silo på 43 meter stod indtil nedrivningen i 2004.
  • Allerede i 2002 gjorde en ny lokalplan det muligt at opføre et højhus på grunden.
  • Keops Development havde projektet et højhus på 17 etager med boliger, men det kollapsede, da finanskrisen kom og Keops Development gik konkurs i 2009.
  • I 2011-2012 forsøgte en kreds af beboere i området at samle midler til at købe grunden for at omdanne den til en bypark med parkeringskælder og en langt mindre bebyggelse, men det mislykkedes.
  • Planer i 2012 om at opføre friplejehjemmet Fjordstjernen blev droppet igen, og det blev opført lidt længere mod øst.
  • I stedet købte AP Ejendomme for to år siden grunden på Isefjords Allé 13, og nu står højhuset der.

To uger før indflytningen i lejeboligerne er der stadig fem ledige. De ligger fra 11. til 15. etage i ejendommen på Isefjords Allé 13.

Der har vist sig at være langt større interesse for at leje end for at købe en bolig.

- Det er vores første byggeri i Holbæk, og derfor gjorde vi det også muligt med salg. Vi sagde, »lad os se, hvad markedet siger«, fortæller Peter Olsson, der er administrerende direktør i AP Ejendomme, om baggrunden for at sætte den øverste halvdel af boligerne til salg.

Løbende afkast til kunderne

Interessen for at leje en bolig har ifølge Peter Olsson været overvældende.

- Det primære er, at vores investering giver et godt, løbende afkast til fordel for vores kunder i AP Pension, så vi er glade for udlejningen, siger Peter Olsson.

Alle lejligheder er udstykket, så de kan altid senere blive solgt fra, men ønsket er at bibeholde den som en ejendom med overvejende lejeboliger.

Østbryggen er næste projekt

Selv om kun 11 af de 29 boliger, der fra begyndelsen var sat til salg, er solgt, mens resten udlejes, har det på ingen måde afskrækket AP Ejendomme fra at gå videre i Holbæk efter Fjordtårnet.

- Jeg synes, projektet er blevet overordentlig vellykket. Ellers havde vi heller ikke investeret i et nyt projekt i Holbæk. Begge har nogle af de bedste placeringer i byen. Og på grund af erfaringerne fra Fjordtårnet, bliver det til ren udlejning, siger Peter Olsson.

Det nye projekt er Østbryggen med 34 lejligheder lidt længere mod øst på Isefjords Allé. Jordarbejdet på grunden er i gang, og det officielle første spadestik følger formentlig hen i december. Det er også 5E Byg, der har total­entreprisen her, og lejlighederne skal ifølge planen stå klar i foråret 2021.

Ud over de 11 solgte lejligheder i Holbæk Fjordtårn er 43 udlejet. En lejlighed er reserveret, og fem er ledige til udlejning. Danbolig Holbæk og Deas, der står for udlejningen, holder søndag den 24. november klokken 11.00-11.30 åbent hus på 11. etage.

arrow Knap halvdelen af nye boliger er afsat
20. november 2019 kl. 05:57 Opdateret: kl. 11:58
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk