4. august 2021
Det tidligere el-værk bliver rammen om »Røg og Retter«. Arkivfoto.
Det tidligere el-værk bliver rammen om »Røg og Retter«. Arkivfoto.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Røg & Retter i gammelt elværk

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Røg & Retter i gammelt elværk
Holbæk - 22. juni 2021 kl. 20:30
Af Claus Sørensen

Engang stedet, hvor der blev produceret strøm til byens lamper: Byens gamle elværk på Sofievej. I fremtiden stedet, hvor tænderne kan løbe i vand over lækre røgvarer og charcuteri.

Projektet »Røg & Retter« i Tølløse bakkes nu op med et klækkeligt beløb: 400.000 kroner. Det er LAG Midt-Nordvestsjælland, der har projektet med i den brede vifte af projekter, der kan se frem til alt i alt to millioner kroner.

Otte af de 22 projekter, der var lagt billet ind på, får imødekommet deres ansøgning. Projekter til lands, vand og i luften.

-
Vi har denne gang valgt at støtte en ligelig blanding af almennyttige projekter og erhvervsprojekter, fortæller formand Flemming Engtoft Larsen.

»Røg & Retter«, der er under planlægning i Tølløses gamle el-værk, får nogle ganske særlige rammer i den ikoniske elværks­bygning.

Blandt de øvrige projekter, der støttes af LAG, kan nævnes udbygningen af en vinterbadersauna på Sjællands Odde og støtte til udvikling af en skulpturpark i Anneberg Kulturpark i Odsherred centreret om FN's 17 verdensmål.

Nævnes kan også støtte til en kabelbane ved søen ved amfiteatret i Bregninge, så man kan dyrke forskellige former for vandsport.

- Det tror vi, at folk langvejs fra vil gøre brug af, blandt andet fordi Bregninge ikke ligger langt fra Holbæk og Odsherred Kommuner, siger Flemming Larsen. Han oplyser videre, at Dragsholm Slot får støtte til udviklingen af den gamle herskabsstald som en samlet hub for lokale fødevarevirksomheder.

- Det håber vi vil komme rigtigt mange små fødevareiværksættere til gavn.

Senere i år venter der endnu en runde med mulighed for LAG-støtte. Fristen for ansøgninger er sat til 8. september, og der vil igen blive delt cirka to millioner kroner ud.

Næste år kommer yderligere to runder med sammenlagt 5,5 mio. kr. til fordeling.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk