25. september 2020
Ifølge kuratellet i sagen om NV-Pros konkurs manipulerede produktionsskolen systematisk med sine indberetninger til Skat. På den måde forsøgte skolen at skjule et milion-underskud.
Ifølge kuratellet i sagen om NV-Pros konkurs manipulerede produktionsskolen systematisk med sine indberetninger til Skat. På den måde forsøgte skolen at skjule et milion-underskud.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Redegørelse: Skat blev systematisk vildledt af NV-Pro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Redegørelse: Skat blev systematisk vildledt af NV-Pro
Holbæk - 26. marts 2020 kl. 13:00
Af Agner Ahm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Produktionsskolen NV-Pro Campus, som havde hovedkvarter i Svinninge, var reelt insolvent i maj 2018 - et år før konkursen.

arrow Læs også: NV-Pro var reelt fallit et år før konkursen

Men med en meget alternativ bogføring lykkedes det skolen at klare sig igennem endnu et år. Fra maj 2018 til maj 2019 var det reelt Skat, som - uden at vide det - holdt skolen oppe.

Ved at jonglere med indberetningerne til Skat brugte NV-Pro nemlig Skat som en pengekasse, hvor skolen kunne hente penge til at skjule en milliongæld - en gæld, som voksede måned for måned.

Sådan lyder vurderingen i en redegørelse fra kuratorerne i konkursboet efter NV-Pro, som netop er afleveret til Skifteretten i Holbæk.

NV-Pros dramatiske forlis skete i foråret 2019, hvor skolens mangeårige forstander, Henrik Bendixen, gik af.

Jimmy Theis Jensen blev konstitueret forstander. Kort efter blev han klar over, at den var helt gal med regnskaberne. Og efter få uger på posten måtte han sammen med bestyrelsen indgive konkursbegæring til Skifteretten i Holbæk.

I første omgang blev advokat Karsten Holt, Advodan i Holbæk, udpeget som kurator.

Men da det meget hurtigt stod klart, at staten - via Skat - havde millioner på højkant i konkursboet, fik Karsten Holt selskab af statens egen advokat, Kammeradvokaten.

Karsten Holt og Kammeradvokaten har de forløbne måneder fordelt arbejdet imellem sig, hvor Holt især har taget sig af at få solgt inventar og bygninger, mens Kammeradvokaten har fokuseret på at granske forløbet, som førte til konkursen.

I den seneste redegørelse er kuratellet stadig ikke helt færdige med deres arbejde.

Det er blandt andet stadig ikke afgjort, om kuratorerne vil gå til politiet med henblik på, at der kan rejses en straffesag, fremgår det af redegørelsen.

Men en række graverende forhold er kortlagt. Og i hvert fald en del af ansvaret bør ifølge kuratellet placeres hos den tidligere forstander Henrik Bendixen.

Kuratellet indstiller således til Skifteretten, at der indledes en sag om konkurskarantæne mod eks-forstanderen.

arrow Ny efterskole fik betalt regninger af NV-Pro
26. marts 2020 kl. 13:00 Opdateret: kl. 09:30
Har debatten om sexisme taget overhånd?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk