7. december 2019
En 75-årig dement beboer på Plejecentret Fjordstjernen blev fundet livløs på en byggeplads på Isefjords Alle fredag morgen og blev senere erklæret død. Foto: Per Christensen
En 75-årig dement beboer på Plejecentret Fjordstjernen blev fundet livløs på en byggeplads på Isefjords Alle fredag morgen og blev senere erklæret død. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plejehjemsbeboer fundet livløs i udgravning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plejehjemsbeboer fundet livløs i udgravning
Opdateret 03. december 2019 kl. 08:42
Holbæk - 02. december 2019 kl. 14:25
Af Margit Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 75-årig dement mand blev fredag morgen fundet livløs i en udgravning på en byggeplads ved siden af plejecentret Fjordstjernen på Isefjords Allé i Holbæk.

Det var en arbejder på byggepladsen, der ved syvtiden opdagede den livløse mand i udgravningen. Der blev straks ydet førstehjælp, men han blev erklæret død på Holbæk Sygehus. De pårørende er underrettet.

Midt- og Vestsjællands Politi kontaktede det private plejecenter Fjordstjernen, hvor personalet konstaterede, at manden var savnet.

Der er ikke tegn på noget mistænkeligt. Den 75-årige er formentlig stået op og gået ud iført nattøj og endt på pladsen, hvor der graves ud og forberedes til boligbyggeriet Østbryggen.

Ligsynet vil afklare, om manden død på grund af nedkøling, eller der er en anden årsag til, han ikke af sig selv kunne komme op af hullet.

Arbejdstilsynet blev orienteret og har ifølge Midt- og Vestsjællands Politi undersøgt byggepladsen og noteret, at afspærringen overholder reglerne.

Det er uvist, hvor længe den 75-årige har ligget i hullet. Plejecenter Fjordstjernen ved kun, at han blev lagt i seng ved 23-tiden.

- Nattevagten er dybt berørt, det er vi alle. Det er noget, alle frygter, men vi må ikke låse beboerne inde, og vi prøver at undgå at forstyrre beboerne mindst muligt om natten, understreger administrerende direktør Annica Granstrøm, Fjordstjernen.

Sammen med tilsynet vil man nu undersøge mulighederne for yderlige teknologiske foranstaltninger inden for lovens rammer for om muligt at forebygge, andre ubemærket kan forlade deres bolig og plejecentret.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk