16. oktober 2018
Kapillærkassen består af en bund, hvor der kan fyldes vand i, og et låg med tre huller til planter. PR-foto
gallery icon

Se billedserie

Kapillærkassen består af en bund, hvor der kan fyldes vand i, og et låg med tre huller til planter. PR-foto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Plastfabrik spørger forbrugerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Plastfabrik spørger forbrugerne
Opdateret 10. oktober 2018 kl. 14:26
Holbæk - 10. oktober 2018 kl. 12:41
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Før Schoeller Plast eventuelt sætter gang i produktionen af en kapillærkasse til drivhuse, får firmaet en bedømmelse fra forbrugerne.

Det er første gang, virksomheden i Nr. Jernløse benytter konceptet crowd­funding til at finde ud af, hvad forbrugerne mener om produktet, før det sættes i produktion.

Det sker ved, at forbrugerne og eventuelt forhandlere af produktet via nettet kan bidrage med et beløb for at få sat gang i produktionen.

- Det er første gang, vi prøver crowdfunding. Og jeg er er 99 procent sikker på, det er første gang, nogle i plastbranchen i Danmark prøver det. Det er for at få noget feed­back på, hvad forbrugerne tænker, og om de også synes, det er en god idé, forklarer Jan Bybjerg Pedersen, der er salgs- og udviklingsdirektør hos Schoeller Plast.

Det er sjældent, at fabrikken producerer til slutbrugerne af et produkt. Især drivhusejere er målgruppen for det nye produkt med navnet Capibox, der fremstilles af 100 procent genbrugsplast. Det er en kapillærkasse, som er en aflang kasse med et selvvandingssystem til planter. Systemet er kendt i forvejen, men Schoeller Plast har udviklet et alternativ til de kapillærkasser af flamingo, der findes på markedet.

Mens de eksisterende kapillærkasser i flamingo typisk holder i få år, har Capibox en forventet levetid på mindst ti år.

Schoeller Plast har indgået et samarbejde med det lille marketingbureau MerkurNord, Ahlgade 3F i Holbæk, der beskæftiger sig med digital markedsføring.

Via crowdfunding-tjenesten Kickstarter på nettet kan interesserede vælge at give et bidrag til at få sat gang i produktionen af Capi­box. Hvis der for eksempel gives tilsagn om 299 kroner, vil giveren få en Capibox, når det første parti kommer i produktion med forventet levering i marts.

Der er angivet et mål på 250.000 kroner ved afslutningen den 28. oktober, og hvis det nås, vil Schoeller Plast være forpligtet til at starte en produktion. Efter to uger er der nået lidt over 18.000 kroner. Hvis målet ikke nås, mister bidragyderne ikke deres penge, men de får heller ikke produkterne.

- Det bliver svært at nå 250.000 kroner, men det er ikke afgørende. Vi kan se, at der er god interesse for produktet. Vi vil godt lige se 14 dage mere, men på nuværende tidspunkt er det 80 procent besluttet, at vi sætter gang i produktionen, fortæller Jan Bybjerg Pedersen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk