21. september 2019
De gule og røde udhuse i gårdrummet ved Ahlgade 6-8 ryger, hvis planerne om et nyt boligbyggeri kan gennemføres. Den nye bygning vil i giver fald komme til at ligge til højre på billedet, mens der vil venstre vil blive etableret et grønt areal. Foto: Kaj Ove Jensen
De gule og røde udhuse i gårdrummet ved Ahlgade 6-8 ryger, hvis planerne om et nyt boligbyggeri kan gennemføres. Den nye bygning vil i giver fald komme til at ligge til højre på billedet, mens der vil venstre vil blive etableret et grønt areal. Foto: Kaj Ove Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ønske: Nye boliger i bymidten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ønske: Nye boliger i bymidten
Holbæk - 23. marts 2019 kl. 10:01
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De seneste år har ejeren af ejendommen Ahlgade 6-8 i Holbæk i flere omgange tænkt på et projekt, hvor der bygges boliger i gården bag den store, gule ejendom. Nu har det udmøntet sig i en ansøgning til Holbæk Kommune om at få udarbejdet en lokalplan, som vil gøre byggeriet muligt, skriver dagbladet Nordvestnyt lørdag.

Ejeren er Thomas Kofod-­Jensen, København, som har fået Lone Backs Arkitekter ApS, Holbæk, til at lave nogle tegninger. De viser, hvordan bygningen kan placeres i det sydvestlige hjørne af gården, længst væk fra den eksisterende bebyggelse.

Holbæk Kommunes klima- og miljøudvalg skal tirsdag i næste uge indstille til økonomiudvalget, om der skal sættes gang i arbejdet med en lokalplan eller ej.

En forudsætning for at kunne gennemføre byggeriet er, at de nuværende lager- og udhusbygninger rives ned. Det nye byggeri er ifølge notatet tænkt at kunne opføres i op til seks etager, hvoraf den nederste skal bruges til parkering.

Thomas Kofod-Jensen siger, at størrelsen på de enkelte lejligheder ikke er endeligt afklaret.

- Det bliver vel to- og treværelsesboliger, og der er cirka 1000 kvadratmeter i alt, forklarer Thomas Jensen.

Dermed kan der måske blive plads til 12-15 lejligheder.

- Jeg har tænkt på nye boliger ad flere omgange, og det virker som et fornuftigt tidspunkt nu. Tankerne begyndte, da Lystfiskeren flyttede og ikke længere havde brug for baghusene til lager. De blev udlejet til cykelhandleren, som heller ikke er der mere, så nu kunne baghusene pilles ned, og der kunne findes en fornuftig løsning med en ny bygning, håber Thomas Kofod-Jensen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk