

Se billedserie
Overlægen Jens Christian Holm og Lions Club har indgået et samarbejde, som går ud, at de skal hjælpe 100 udvalgte til at få et sundere liv kvit og frit.
Jens Christian Holm er landskendt for sit arbejde på Holbæk Sygehus, hvor han arbejder med overvægtige børn og unge. Men også i fritiden interesserer han sig meget for emnet. Så meget, at han i december sidste år startede app'en Dr.Holm op.
Den har fokus på at hjælpe folk med svær overvægt. Ifølge ham selv er der mange, som ikke ved, hvad de skal stille op.
- Der er mange, som skriver til mig, om jeg ikke kan hjælpe dem. Der var sådan idéen blandt andet opstod, fortæller Jens Christian Holm.
Her 10 måneder senere har han indgået et samarbejde med Lions Club i Holbæk. Samarbejdet kom i stand ved, at Lions Club kontaktede Jens Christian Holm for at høre, om det ikke var muligt at lave noget velgørenhed, hvor begge parter gav lidt. Efter lidt dialog frem og tilbage, så kom de frem til et tilbud, som indeholder 100 gratis kursuspladser samt tre måneders gratis brug af Dr. Holm app'en til dem, som behøver det mest.
For at få fat i en pladserne skal man henvende sig skriftligt til overlægen og opfylde nogle kriterier.
- Der vil blive lagt vægt på økonomiske, sociale, psykologiske og helbredsmæssige vilkår. På den måde sikrer vi os, at dem med størst behov bliver hjulpet, fortæller Jens Christian Holm.
Kurserne er fordelt over hele landet, og tilmelding kan ske løbende.
Man kan læse mere på jenschristianholm.dk.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her