28. marts 2020
Meny-købmand Kim Andersen håber, at kollegerne i detailhandlen og andre erhvervsdrivende snart kan få lov at drive forretning igen. Foto Jette Bundgaard.
gallery icon

Se billedserie

Meny-købmand Kim Andersen håber, at kollegerne i detailhandlen og andre erhvervsdrivende snart kan få lov at drive forretning igen. Foto Jette Bundgaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nye handlemønstre under Corona-krisen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nye handlemønstre under Corona-krisen
Holbæk - 24. marts 2020 kl. 20:00
Af Jette Bundgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I Kvickly i Holbæk Slotscenter er der som generelt i branchen masser af varer, men efterspørgslen og handlemønstret er et andet.

- Både frisk pasta og gær bliver hurtigt udsolgt for tiden. Producenterne af gær er ved at geare op til den øgede efterspørgsel, men ting som gær tager jo tid at lave, siger souschef Andreas Hauge Foldberg fra den lokale Kvickly, hvor der normalt sælges mellem 350-380 pakker gær på en uge mod situationen nu, hvor 1300 stk. gær 'forsvandt' på bare tre dage.

Andreas Hauge Foldberg noterer sig desuden, at der kommer et tættere flow af kunder, hver gang der bliver varslet særlige pressemøder som i sidste uge, hvor både statsministeren og senere dronningen talte til danskerne. - Folk er generelt stille og rolige, men lige før og lidt efter de pressemøder var her markant flere mennesker i forretningen, siger han.

I en situation, hvor mange familier er hjemme sammen, er der i disse dage god afsætning på traditionel hyggemad som chips og chokolade. Andreas Hauge Foldberg kan også se på omsætningen af pålæg og mejeriprodukter, at mange flere nu sidder derhjemme og spiser. Endelig er det meget omtalte toiletpapir stadig utrolig populært:

- Midt i det tragiske er det lidt underholdende, at der stadig bliver købt så meget toiletpapir, nogen gange op til 12 eller 16 ruller ad gangen. Der er helt sikkert toiletpapir nok, vi kan træffe at løbe ud af enkelte varianter, men leverandørerne fortsætter produktionen, og der er ingen udsigt til en mangelsituation, slår Andreas Hauge Foldberg fast.

Hos Meny i Holbæk oplever købmand Kim Andersen fortsat ingen former for hamstring:

- Kunderne handler, som de plejer, men de handler større ind og handler sjældnere, siger Kim Andersen, der oplever, at alle følger de anvisninger, som er kommet fra myndighederne.

- Vi er heldigvis alle sammen raske, og jeg synes, at stemningen blandt medarbejderne er god. Vi løser en samfundsopgave, og er alle klar på at yde deres bedste, siger Kim Andersen og fortsætter: - Vi håber, at vores kolleger i detailhandlen og andre erhvervsdrivende snart kan få lov at drive forretning igen. En krise som den nuværende forplanter sig jo i økonomien hele vejen rundt og berører på den måde også supermarkederne. Vi har kun gode tider, når vores kunder har gode tider, slutter han.

Der bages på livet løs i de danske hjem, hvor børnene i denne tid er hjemme fra skole på grund af Corona-udbruddet. Det tyder det i det mindste på, hvis man spørger varehuschef i Føtex i Holbæk, Lene Lauritzen.

- Vi har, som det tidligere er meldt ud fra branchen, masser af varer, men jeg kan se, at der er stor afsætning på blandt andet almindeligt gær og tørgær. En del tænker måske, at tørgær kan holde sig i lang tid og kan bruges, hvis man ikke kan få brød, men der er ikke kun tale om hamstring. Der er mange, som er hjemme med deres børn og gerne vil lave nogle aktiviteter sammen, når lektierne er overstået. Jeg tror, det er derfor, der generelt er så stort et aftræk i butikken på bageprodukter. Her har vi mange forskellige varianter, og hvis man den ene dag, ikke lige kan få det mel, man plejer, så vil der være andre typer at vælge imellem.

Lene Lauritzen vil gerne fremhæve den store indsats medarbejderne - og ikke mindst kasseassistenterne - yder:

- Det er en utryg hverdag for alle, ikke mindst vores kassesassistenter, men jeg synes, de gør det utrolig godt. Det er jo traditionelt en lidt udskældt gruppe, som lige nu sidder i frontlinjen og som sædvanlig betjener kunderne med et smil. Sundhedspersonalet herhjemme gør en kæmpe indsats, men jeg vil også gerne fremhæve de medarbejdere, som sidder i kassen, de er simpelthen megaseje, slår hun fast.

Der findes en flere FB-grupper, hvor man hjælper hinanden på kryds og tværs i denne svære tid - også med at handle. Holbæk Kommune henviser til tjenesten NaboIndkøb og app'en NaboGO. Den kan downloades i App Store eller Google Play. Der er mere info på www.nabogo.com/produkter/naboindkoeb/

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk