22. februar 2018
2017 var året, hvor vi for alvor lagde krisen bag os, er Kenneth Jensen og hans medarbejder Debbie Jørgensen enige om.
gallery icon

Se billedserie

2017 var året, hvor vi for alvor lagde krisen bag os, er Kenneth Jensen og hans medarbejder Debbie Jørgensen enige om.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nybolig Jyderup bevarer optimismen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nybolig Jyderup bevarer optimismen
Holbæk - 20. januar 2018 kl. 15:18
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Nybolig i Jyderup har haft et godt salg de seneste måneder og er startet på 2018 med optimisme.

- Det blev endnu et spændende og udfordrende år på boligmarkedet i 2017 - men selvfølgende altid svært at komme efter året 2016 som det største år nogensinde i historien for Nybolig Jyderup med blandt andet årets gazellepris i Nybolig kæden, fortæller indehaver Kenneth Jensen.

Året 2017 er blevet året hvor udbuddet på markedet er faldet lidt samlet set i de fleste områder, men også året hvor markedet igen bevæger sig mod vest og ud fra Roskilde/København. Kæmpe prisstigninger i de helt store byer, har ganske enkelt betydet at markedet bevæger sig mod Vestsjælland igen, fordi kvadratmeterpriserne i området ligger langt lavere.

- Vi har ikke set store prisstigninger på helårsboligerne, men langt større og stigende aktivitet gennem hele 2017 - med en særdeles flot afslutning på salget de sidste 3 måneder i 2017. Vi er i Nybolig Jyderup stolte over at kunne sælge en meget stor andel af boligerne under post nr. Jyderup(4450) og dermed bevare optimismen til 2018, fortsætter Kenneth Jensen.

Kenneth Jensen er som medlem af bestyrelsen og en del af Jyderup Erhvervsforening ligeledes fantastisk stolt af at kunne være med til at levere så mange oplevelser, forbedringer og arrangementer i Jyderup, for det sætter Jyderup lokalt på landkortet som en vigtig del af Holbæk Kommune, og bekræfter at byen er værd er flytte til - også båret af et aktivt handelsliv, gode skoler samt et særdeles velfungerende idræts/fritidsliv med mere.

- Vi er i stand til at stå sammen om at holde byen aktiv og det er en stor fordel for alle, både de handlende og beboerne, siger ejendomsmægleren.

Fritidshusene har ifølge Kenneth Jensen igen fået vind i sejlene i 2017. Nye lovgivninger har banet vejen for at man tidligere kan få fast bopæl i sit fritidshus, og der er skabt udvidede rammer for at have sommeradresse i fritidshuset fra 1. marts til 1. november. Belåningsgrænsen til realkredit er flyttet fra 60 til 75 procent, lige som der er blevet bedre udlejningsmuligheder. Alle disse gode initiativer har betydet stærkt stigende aktivitet og efterspørgsel i blandt andet Havnsø og Kaldred som de nærmeste områder til Jyderup.

Mindre landbrug og nedlagte landbrug er ligeledes med stigende efterspørgsel og med god aktivitet i 2017.

- Den største mangelvare i dag er nok byggegrunde, rækkehuse og andelsboliger, idet rigtig mange seniorer ønsker at sælge deres villa og finde noget mindre - men låst af der ikke er tilstrækkeligt udbud af disse små boligtyper eller tilsvarende lejeboliger, oplyser Kenneth Jensen, der har to faste medarbejdere og en bogholder i boligbutikken, som ligger på hjørnet af Skarridsøgade og Drivsåtvej i Jyderup. Forretningen har også en afdeling med to medarbejdere i Svinninge.

- Vi har et stærkt team og store forventninger til 2018, slutter ejendomsmægler Kenneth Jensen.

LÆSER
ARRANGEMENTER


Har du en aviskode?





Du finder aviskoden
i den trykte udgave af din avis.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk