28. oktober 2020
På trods af, at de tre tiltalte, der ikke er varetægtsfængslet, for første gang alle sammen var mødt frivilligt frem til onsdagens retsmøde, meddelte anklageren, at hun ønsker de tre varetægtsfængslet, så man er sikker på, at de er til stede ved alle kommende retsmøder i sagen.
På trods af, at de tre tiltalte, der ikke er varetægtsfængslet, for første gang alle sammen var mødt frivilligt frem til onsdagens retsmøde, meddelte anklageren, at hun ønsker de tre varetægtsfængslet, så man er sikker på, at de er til stede ved alle kommende retsmøder i sagen.
Foto: Morten D. Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ny udvikling i kaotisk rocker-sag: Tiltalte anholdt i retssalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ny udvikling i kaotisk rocker-sag: Tiltalte anholdt i retssalen
Holbæk - 14. oktober 2020 kl. 16:25
Af Morten D. Christensen

Retssagen i Holbæk mod fire mænd med tilknytning til rockergruppen Bandidos tog onsdag formiddag en dramatisk drejning, da anklager Annette Ahm 18 minutter inde i retsmødet i selve retssalen erklærede tre af de tiltalte mænd for anholdt.

arrow Læs også: Skoda kan være kobling mellem Bandidos og to brutale overfald

Og onsdag eftermiddag besluttede en dommer så at varetægtsfængsle to af de tre, mens den sidste blev løsladt.

Anholdelserne og de to fængslinger kommer efter et kaotisk forløb, hvor retssagen, der primært handler om to grove voldsepisoder i Holbæk og Nykøbing i oktober 2018, har haft svært ved at komme rigtigt i gang, fordi tre af de fire tiltalte enten er udeblevet helt fra retten, eller kun kortvarigt har været til stede.

Anklager Annette Ahms beslutning om at skride til anholdelse og krav om fængsling kom samme dag, som de tre tiltalte mænd på 22, 28 og 31 år for første gang under retssagen, der blev indledt 25. september, af egen drift mødte op i Retten i Holbæk.

Ved de to første retsmøder var ingen af dem mødt, men på tredje retsdag tirsdag i denne uge havde politiet forinden anholdt den 28-årige M og den 31-årige J og bragt dem til retten. Men allerede i den første pause forlod de begge igen retten og blev væk resten af dagen.

Onsdag morgen troppede de to så op igen, og denne gang kom også den 22-årige S for første gang. Alle tre mødte selv op uden at være blevet anholdt af politiet, som ellers havde ledt efter dem i løbet af tirsdagen og natten til onsdag.

Fremstillet i grundlovsforhør

Trods fuldt fremmøde valgte anklager Annette Ahm altså kort inde i retsmødet at erklære de tre for anholdt. Det gjorde hun for at kunne fremstille dem i et grundlovsforhør med krav om varetægtsfængsling frem til dom i sagen for at sikre, at de tre ikke udebliver fra flere retsmøder.

Fire mænd tiltalt
  • De fire tiltalte mænd, der ifølge anklagemyndigheden er tilknyttet Bandidos, er:
  • M (28 år), S (22 år), J (31 år) og A (28 år).
  • Alle fire er tiltalt for grov vold i forbindelse med økseoverfaldet på tre unge i Havevang i Holbæk søndag den 7. oktober 2018.
  • M og S er desuden tiltalt for grov vold mod en dengang 18-årig mand i Nykøbing tre dage senere.
  • Hertil er de i forskelligt omfang tiltalt for blandt andet ulovlige knive og våben samt tyveri, hæleri og hærværk.
  • Læs mere om anklagerne mod de fire mænd her.

Den fjerde tiltalte i sagen, en 28-årig mand, er i forvejen varetægtsfængslet i en anden sag, og han har hele tiden været til stede i retten.

Da retsformand Peter Ahleson meddelte, at han risikerer at gøre sig selv inhabil i selve retssagen, hvis han også skulle agere dommer i et grundlovsforhør, blev der sidst på formiddagen med en anden dommer på podiet sat gang i et grundlovsforhør.

Her påpegede anklageren, at de tre flere gange var udeblevet fra retssagen uden gyldig grund, og hun argumenterede for, at de på fri fod kan forsøge at unddrage sig strafforfølgning ved at blive væk.

- Det vil kunne medføre en væsentlig udsættelse af sagen, hvis de tiltalte ikke er til stede i retten, for vi kan ikke komme videre uden deres tilstedeværelse. Denne sag kan ikke afgøres med en udeblivelsesdom, sagde Annette Ahm.

De tre tiltalte og deres forsvarere mente omvendt, at anklageren overreagerede. Det gennemgående argument lød, at de jo netop selv var mødt op fra morgenstunden, og at det beroede på en misforståelse, da to af dem mod reglerne havde forladt retten i en pause.

De tiltalte M og S sagde desuden, at de ikke havde modtaget forkyndelsen om, at de skulle møde op til retssagen.

Retten har dog tidligere afgjort, at alle tiltalte er blevet indkaldt efter reglerne, der blandt andet indebærer, at indkaldelsen kan forkyndes for andre personer med tilknytning til de tiltaltes bopælsadresse. Det har været tilfældet for de to tiltalte.

Forsvareren for 28-årige tiltalte M, advokat Lasse Dueholm, pegede på, at han ikke kunne finde fortilfælde, hvor tiltalte, der frivilligt er mødt op i retten, bliver varetægtsfængslet for at sikre deres tilstedeværelse.

- Det vil være retshistorie, hvis det sker, sagde Lasse Dueholm før dommeren besluttede at skride til fængsling af hans klient.

To fængslet - én løsladt

Ved godt 15-tiden afsagde retspræsident Susanne Skotte Wied så kendelse om, at de to tiltalte M og J skal varetægtsfængsles i første omgang frem til den 10. november, fordi hun mener, at der er risiko for, at de vil forsøge at unddrage sig strafforfølgning.

Begge tiltaltes advokater kærede på stedet fængslingen til Østre Landsret.

Den 22-årige S blev til gengæld løsladt, fordi der med dommerens ord »ikke er fundet tilstrækkeligt grundlag på nuværende tidspunkt« til at varetægtsfængsle ham.

Det betyder, at han fortsat er på fri fod og dermed selv skal møde op ved næste retsmøde på fredag.

Når dommeren ikke fulgte anklagerens ønske om at fængsle de tiltalte helt frem til domsafsigelse, hænger det sammen med, at det lige nu er fuldstændig uafklaret, hvornår der kan afsiges dom i sagen. Oprindeligt var det meningen, at der skulle falde dom 17. december i år, men allerede nu har retten reserveret en dato helt fremme i februar, og tidsplanen er ikke på plads endnu.

arrow Ulykke har givet vigtigt vidne hukommelsestab
14. oktober 2020 kl. 20:42 Opdateret: kl. 20:42
arrow Overblik: Det er fire Bandidos-rockere tiltalt for
13. oktober 2020 kl. 17:33 Opdateret: kl. 17:23
arrow Offer for groft overfald: - Han slår ud efter mig med en økse
13. oktober 2020 kl. 17:28 Opdateret: kl. 17:15
Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk