9. april 2020
En 53-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet sigtet for bombetruslen mod borgerservice i Holbæk 13. februar samt fire andre forhold om blandt andet trusler mod medarbejdere på værtshuset Landgreven.
En 53-årig mand er torsdag blevet varetægtsfængslet sigtet for bombetruslen mod borgerservice i Holbæk 13. februar samt fire andre forhold om blandt andet trusler mod medarbejdere på værtshuset Landgreven.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu er 53-årig mand fængslet for »smørrebrøds«-bombetrussel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu er 53-årig mand fængslet for »smørrebrøds«-bombetrussel
Holbæk - 27. februar 2020 kl. 15:06
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det vakte en vis opsigt, da Holbæk Kommunes borgerservice på Jernbanevej i Holbæk for præcis to uger siden blev udsat for en bombetrussel i form af en papæske med to stykker højtbelagt smørrebrød inden i - og blandt andet ordet »bombe« skrevet uden på.

arrow Læs også: Efter trusler mod værtshus-ansat: 53-årig hjemløs kræves fængslet

Midt- og Vestsjællands Politi fandt med hjælp fra Holbæk Kommune hurtigt frem til, at en 53-årig hjemløs mand, der flere gange siden efteråret er blevet bortvist fra borgerservice, kunne mistænkes for at stå bag bombetruslen omkring klokken 15.30 torsdag den 13. februar.

Trods sagens alvor valgte politiet ved den lejlighed ikke at kræve den 53-årige mand, der trods sin status som hjemløs er registreret som hørende til i Hillerød Kommune, varetægtsfængslet for trusler mod medarbejderne i Holbæk Kommunes borgerservice.

De seneste 14 dage har den 53-årige så været ind og ud af psykiatriske afdelinger, og når han har været ude, har han ifølge politiet flere gange gjort uheldigt opmærksom på sig selv.

Foruden bombetruslen mod borgerservice er manden efterfølgende blevet sigtet for to tilfælde af trusler mod forskellige kvindelige medarbejdere på værtshuset Landgreven i Nygade i Holbæk.

Han skal også, ifølge politiets sigtelse, have udsat en medarbejder på Landgreven for afpresning og i samme forbindelse forvoldt nærliggende fare for personers liv eller førlighed, da han kastede en brosten gennem en rude på Landgreven. Den landede tæt på en af gæsterne på beværtningen.

Efter den seneste anmeldelse om trusler på livet mod en kvindelig bartender onsdag aften, valgte Midt- og Vestsjællands Politi så torsdag at fremstille den 53-årige i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk.

Her besluttede en dommer at varetægtsfængsle den 53-årige foreløbigt frem til den 24. marts på begrundet mistanke om, at han kan have gjort sig skyldig i de fem forhold, han er sigtet for.

Den 53-årige nægter sig skyldig, men forklarede dog - ret usammenhængende - om, hvordan tingene efter hans opfattelse hænger sammen.

Omkring bombetruslen forklarede han, at han blot ville give mad til en vagt på borgerservice, som han betegnede som en »løve«. Han havde skrevet »bombe« på æsken, fordi de to stykker smørrebrød skulle være en »god bombe« i maven på vagten, lød den 53-åriges forklaring.

Og han afviste også, at han skulle have truet medarbejderne på Landgreven. Han indrømmede, at han have haft brostenen med ind på værtshuset, men det var, forklarede han, en af hans venner, der havde kastet den gennem ruden.

Den 53-årige erklærede sig utilfreds med dommerens beslutning om at varetægtsfængsle ham, og hans beskikkede forsvarer, Klaus Søborg Jørgensen, tog forbehold for at kære afgørelsen til Østre Landsret.

Den 53-årige blev varetægtsfængslet i et normalt arresthus, da retten ikke havde de nødvendige oplysninger om den 53-åriges psykiske tilstand til at kunne fængsle ham i surrogat på en psykiatrisk afdeling.

Dommeren lod forstå, at det kunne man tage stilling til, hvis anklagemyndigheden kommer med en lægeerklæring om den sigtedes tilstand.

arrow Balladen fortsatte: Uligevægtig 53-årig indlagt
24. februar 2020 kl. 16:04 Opdateret: kl. 16:04
arrow Samme mand bortvist tre gange på en dag
21. februar 2020 kl. 11:47 Opdateret: kl. 11:12
arrow 53-årig bortvist fra sygehus
20. februar 2020 kl. 11:32 Opdateret: kl. 11:33

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk