22. oktober 2019
Den nye motorvej mellem Nr. Jernløse og Sdr. Jernløse.
Den nye motorvej mellem Nr. Jernløse og Sdr. Jernløse.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu åbner fire kilometer ny motorvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu åbner fire kilometer ny motorvej
Holbæk - 24. maj 2019 kl. 10:09
Af Christina Ledertoug
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den kommende weekend kan bilisterne køre ud på 4 kilometer ny motorvej, når Vejdirektoratet åbner den første del af Kalundborgmotorvejens 2. etape.

arrow Læs også: Trafikken har indtaget ny motorvej

Strækningen udgør hovedparten af den i alt 6,5 kilometer lange etape mellem Kvanløse og Dramstrup.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Den tidlige åbning gælder strækningen fra Kvanløse, hvor den nuværende Kalundborgmotorvej slutter i dag, og frem til et stykke efter Nr. Jernløse. Som en del af den nye strækning tilføjes også et nyt stort rampeanlæg på vejkortet kaldet Jernløse (3).

Resten af motorvejen på ca. 2,5 kilometer åbner efter planen senest til oktober.

Vejdirektoratet forventer, at den nye strækning vil være klar til bilisterne sent lørdag aften den 25. maj. Som en del af strækningen tilføjes også et nyt stort rampeanlæg på vejkortet kaldet Jernløse (3).

Om Kalundborgmotorvejen:
Vejdirektoratets byggeri af 2. etape af Kalundborgmotorvejen gik i gang i 2017 og består blandt andet af en udbygning af ca. 1,5 km af Skovvejen til 4-sporet motorvej og yderligere 5 km ny 4-sporet motorvej syd om Regstrup.

Vejdirektoratet åbnede 1. etape af Kalundborgmotorvejen i 2013 på strækningen fra Elverdam til Kvanløse.

Linjeføringen af resten af en fremtidig motorvejsstrækning fra Dramstrup til Kalundborg er undersøgt og fastlagt, men er endnu ikke vedtaget ved anlægslov.


Kilde:
Vejdirektoratet
80 km/t

Den nye motorvej vil dog fortsat kun have et kørespor i hver retning og en tilladt hastighed på 80 km/t indtil oktober. På en del af strækningen mangler desuden det sidste lag støjdæmpende asfalt, som vil blive lagt til sommer.

Alligevel er det en fordel, at åbne den allerede nu, fortæller Christian Tolderlund, der er projektleder i Vejdirektoratet.

Gnidningsfri og sikker tur

- Det giver fin mening at tage motorvejen i brug, så snart det er muligt. Også selv om det frem til oktober kun bliver med 80 km/t. Bilisterne får nu en væsentligt mere gnidningsfri og sikker tur end på Skovvejen med dens kryds, rundkørsel og overkørsler. De slipper for kø i myldretiden, og vi får samtidig plads til at arbejde på den del af Skovvejen, som nu erstattes af motorvejen og derfor skal fjernes, siger Christian Tolderlund.

Med åbningen nu kan Vejdirektoratets entreprenør desuden genbruge materialerne fra den nedlagte del af Skovvejen til byggeriet af den sidste del af motorvejen ud forbi Dramstrup.

- Når vi er helt færdige med motorvejen vil bilisterne have to kørespor i hvert retning og 110 km/t. Trafikken på de lokale veje i området flyde meget bedre. Samtidig vil det erklærede mål med en motorvej helt til Kalundborg vil være et stort skridt nærmere, siger Christian Tolderlund.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk