4. april 2020
Hvad enten danseskoene er slidte, nye eller bare almindelige gode sko, så tag dem på og kom til danseaften i Grand på Ahlgade i Holbæk. Initiativtager er Mette Slott, som vil glæde sig selv og andre, der har lyst til at danse løs.
Hvad enten danseskoene er slidte, nye eller bare almindelige gode sko, så tag dem på og kom til danseaften i Grand på Ahlgade i Holbæk. Initiativtager er Mette Slott, som vil glæde sig selv og andre, der har lyst til at danse løs.
Foto: Mik
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mette inviterer til glade danseaftener

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mette inviterer til glade danseaftener
Holbæk - 26. februar 2020 kl. 20:10
Af Margit Pedersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kridt danseskoene, lad hæmninger blive hjemme og kast dig ud på dansegulvet på en hverdagsaften. Mette Slott, Holbæk, inviterer til kom og dans dig glad ti aftener frem til juni. Første gang er den 9. marts.

Forsamlingshuset Grand i Holbæk lægger gulv til, og Mette Slott sørger for masser af musik, der bliver umulig at sidde stille til,

- Det er for alle både øvede, uøvede og dem, der kun danser hjemme, fordi de ikke synes, de er gode nok. Men her er plads til at danse, som den du er, for du er god nok, understreger Mette Slott.

Der er uden instruktør, for det er ikke en danseskole.

Hun inviterer til en pause og vitaminindsprøjtning i en kontrolleret verden med travle hverdage fyldt med informationer og alt det, der skal nås. Og hun håber, folk sætter sig ud over tanker om ikke at være gode nok.

- Jeg har selv haft svære tider og har brug for farver, glæde og at udtrykke positivisme. Det gør jeg i mine malerier, og når jeg danser rundt i stuen til god musik. Jeg har i mange år tænkt på at lave danseaftener for at glæde andre og mig selv, men ikke fundet et godt sted. Det er der nu i den gamle biograf midt i byen, forklarer hun til Nordvestnyt onsdag.

Nøgleord er livsglæde, bevægelse, fællesskab, humør og hygge.

- Jeg håber, at mange, som har reageret positivt på mit Facebook-opslag tilmelder sig. Jeg lover, at de går hjem med et smil, siger Mette Slott.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk