29. juli 2021
Holbæk Kommune har netop været vært for børne- og ungeteaterfestivalen Aprilfestival. Nu skal Holbæk og Odsherred Kommuner sammen forsøge at få flere børn i dagtilbudsalderen og deres forældre til at interessere sig for kunst og kultur.
Holbæk Kommune har netop været vært for børne- og ungeteaterfestivalen Aprilfestival. Nu skal Holbæk og Odsherred Kommuner sammen forsøge at få flere børn i dagtilbudsalderen og deres forældre til at interessere sig for kunst og kultur.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mere kunst og kultur til de mindste og deres forældre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mere kunst og kultur til de mindste og deres forældre
Holbæk - 25. juni 2021 kl. 12:25
Af Morten D. Christensen

Allerede i daginstitutionsalderen skal børn introduceres til kunst- og kultur for at skabe en varig interesse både hos børnene og deres forældre for blandt andet teater, litteratur, billedkunst og musik.

Det er hovedtanken bag et nyt forsøg med titlen Børnekulturstafetten, som Holbæk og Odsherred Kommuner er gået sammen om, og som netop har fået bevilget godt 1,15 millioner kroner fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Det skriver dagbladet Nordvestnyt fredag.

Børnekulturstafetten er ét blandt i alt 14 modelforsøg i 27 kommuner under overskriften »Grib Engagementet«, der søsat af kulturminister Joy Mogensen (S).

Prioriterer yderområder

Det overordnede formål er at motivere og inspirere flere børn og unge til at udfolde sig inden for kunst og kultur.

Med Børnekulturstafetten vil Holbæk og Odsherred altså fokusere på børn i vuggestue- og børnehavealderen. Og forsøget vil prioritere deltagelse fra yderområder, hvor »børnenes møde med kunst- og kulturtilbud hæmmes af økonomisk forhold, kulturelle vaner eller geografisk afstand,« som det hedder i beskrivelsen af projektet på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside.

Rasmus Grosell, leder af Holbæk Kulturskole, er begejstret for, at Børnekulturstafetten nu kan få luft under vingerne.

- Der er rigtigt mange forældre, der slet ikke er klar over hvilke tilbud der rent faktisk er for børn i den aldersgruppe. Undersøgelser viser, at kun få procent af børnene i dagtilbud og indskolingen får glæde af kunst- og kulturtilbuddene. Derfor vil vi tage ud og møde børnene og deres forældre for at udbrede kendskabet og give dem lyst til at opsøge mulighederne, siger Rasmus Grosell til Nordvestnyt.

Børnekulturstafetten vil for alvor komme i gang fra august.

Folketinget har afsat 20 millioner kroner på finansloven i både 2021 og 2022 til de kommunale modelforsøg under »Grib Engagementet«.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk