19. juni 2018
Der er travlhed hos Hafnia Rejser - både i butikken ...   Foto Jette Bundgaard.
gallery icon

Se billedserie

Der er travlhed hos Hafnia Rejser - både i butikken ... Foto Jette Bundgaard.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mange vil gerne have årets rejser i kalenderen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mange vil gerne have årets rejser i kalenderen
Holbæk - 13. januar 2018 kl. 20:00
Af Jette Bundgaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Meget tyder på, at kunderne har brugt dagene mellem jul og nytår på at studere det lokale rejseselskabs katalog og planlægge oplevelserne for 2018, for telefonerne kimer i et væk hos Hafnia Rejser, og det samme gør klokken på døren i butikken på Ahlgade.

Hafnia Rejsers katalog er udkommet i 4.500 eksemplarer og rummer inspiration til ture i både ind- og udland med i alt 64 forskellige rejser og udflugter at vælge imellem.

- Kunderne fortæller os, at de har kataloget liggende fremme på kaffebordet og bladrer i det sammen for at finde gode oplevelser og rejser, som allerede nu kan fordeles ud over 2018, peger Sanne Stilhof Nederby på og fortsætter.

- Vi kan se, at det både er de klassiske, faste ture i programmet som for eksempel vores Østrigs-tur og nyhederne, som appellerer til kunderne. Det er tit sådan, at kunderne booker flere rejser eller endagsture på én gang. For så kan man allerede begynde at gå og glæde sig.

Der er særligt fire nyheder, Sanne Stilhof Nederby gerne vil fremhæve i det nye katalog nemlig Holland-turen, »Det andet Holland«, som har fokus på landets stemningsfulde vandveje og historiske møller, turen til det tyske naturreservat Spreewald, »Vendernes grønne Venedig«, en ny Norge-tur, »Norge i Øst & Vest«, hvor man blandt andet besøger en samer-familie og sommerturen til Berlin, som blandt andet byder på et besøg i den olympiske spøgelsesby fra OL i 1936 og en rundtur med en dansker, der har boet i Berlin siden 1977.

Det er både par og enlige, som tager på tur med Hafnia Rejser, hvor fællesskabet har høj prioritet. For at understrege dette aspekt er der i årets katalog inkluderet frokost på flere af turene, så rejsedeltagerne også spiser og hygger sig sammen undervejs.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk