23. oktober 2021
Samtlige mink i Danmark skal aflives. Men beslutningen blev truffet, inden der var lovhjemmel til det. Foto: Jens Wollesen
Samtlige mink i Danmark skal aflives. Men beslutningen blev truffet, inden der var lovhjemmel til det. Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokal mink-aflivning i fuld gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokal mink-aflivning i fuld gang
Holbæk - 09. november 2020 kl. 10:35
Af Team

Samtlige mink i Danmark skal aflives. Det er mere end 15 millioner dyr, og det er både dem, der er syge af corona, og dem, der ikke er syge. Men det sker, uden at der på nuværende tidspunkt er hjemmel i lovgivningen til at gøre det.

arrow Læs også: Masse-aflivning ikke lovlig: - Jeg kan ikke sove om natten

At beslutningen er truffet, uden at der tilsyneladende er styr på juraen, har skabt undren både blandt mink­avlere og blandt politikere på Christiansborg.

- Det er en meget skidt beslutning. I det hele taget er det en forkert beslutning at sige, at alle mink i Danmark skal aflives. Jeg har forståelse for, at syge besætninger slås ned, men at man også skal aflive besætninger langt fra Nordjylland, hvor problemerne er, forstår jeg ikke, siger Kim Sørensen, der har en minkbesætning ved Svinninge.

Hos Kim Sørensen begyndte aflivningen af mink kort tid efter regeringens melding om, at alle mink i Danmark skal aflives. Alene i weekenden blev der aflivet 6000 dyr hos Kim Sørensen. I dagene op til weekenden fik han 4000 mink aflivet. Han mangler endnu 19.000.

- At man skal aflive raske mink på Sjælland, Fyn og Bornholm forstår jeg ikke. Men vi fortsætter. Der er ikke nogen vej udenom, siger Kim Sørensen.

Stregen i sandet
I Odsherred driver Niels Nicolaisen fra Højby familiens minkfarm, men han slår fast, at der for hans vedkommende nu er trukket en »streg i sandet«, og hans minkfarm er snart fortid.

- Vi kan ikke holde til den her følelsesmæssige rutsjebanetur, som vi hele tiden udsættes for. Det er ikke en anstændig måde at behandle mennesker på. I lørdags var jeg ude at hjælpe en kollega med at pelse dyr, men da der så kom kontrameldinger, som kunne betyde, at han måske kunne beholde sin minkfarm, stoppede vi pelsningen. Men nu kan vi fortsætte. Det er en umenneskelig måde at behandle os på. Vi har besluttet, at nu vil vi ikke mere, og vi går i denne uge i gang med at pelse vores dyr. Vi har givet op, og så må vi tage kampen om erstatninger bagefter. I det hele taget har det ikke været noget kønt forløb. I flere måneder har vores organisationer forsøgt at forhandle med ministeriet og embedsmændene, blandt andet for om vi kunne isolere avlsdyr på nogle af de farme, der ligger over 10 kilometer fra andre minkfarme, men de har slet ikke villet lytte til os. Vi kan hoppe og springe, men vi får ingen indflydelse på noget som helst, så nu siger vi stop, siger han.

Som loven er i dag, skal der være konstateret sygdom blandt dyr i landbruget, eller landbruget skal ligge i et område med sygdomsudbrud, før myndighederne kan kræve adgang til at aflive dyr.

I Danmark er der, på nuværende tidspunkt, konstateret syge minkbesætninger i Nordjylland, men ikke i Sønderjylland, på Sjælland, Fyn og Bornholm.

arrow Venstre støtter ikke hastelov om minkaflivning
09. november 2020 kl. 09:50 Opdateret: kl. 09:52
arrow Blå partier kritiserer masseaflivning af mink uden lov
09. november 2020 kl. 08:33 Opdateret: kl. 08:34
arrow Minkavler i tårer: Staten skal ekspropriere vores farme
09. november 2020 kl. 05:48 Opdateret: kl. 16:03
Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk