1. november 2020
Tuse Bjerg Spejderne i Butterup har fået 10.000 kroner af for­syningsselskabet Andel. Pengene skal bruges til to turpakker, som familier kan låne, når de skal overnatte i naturen.
Tuse Bjerg Spejderne i Butterup har fået 10.000 kroner af for­syningsselskabet Andel. Pengene skal bruges til to turpakker, som familier kan låne, når de skal overnatte i naturen.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lån en turpakke hos spejderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lån en turpakke hos spejderne
Holbæk - 01. oktober 2020 kl. 14:09

Corona-krisen har ændret på mange ting i danskernes hverdag. Men ikke kun til den negative side.

Således er familierne rykket tættere sammen, og blandt andet søger flere forældre naturoplevelser sammen med deres børn.

Til det sidste vil Tuse Bjerg Spejderne i Butterup gerne give en hjælpende hånd.

De vil således fremstille to »turkasser« med forskelligt udstyr til en overnatning i det fri for fire personer.

Turkasserne kan så lånes gratis af spejderne, men de bliver dog uden telt og soveposer.

- Teltene vil blive for dyre, og hvad angår soveposerne, kan de hurtigt blive lidt uhygiejniske. Og de skal jo også vaskes hver gang. Vi lægger i stedet op til, at man overnatter i nogle af de mange sheltere, der efterhånden er blevet sat op rundt omkring, fortæller spejdernes gruppeleder Helle Kyril Jensen.

Populære til sommer
Hun er overbevist om, at turkasserne nok skal blive en succes.

I hvert fald når den kommende vinter er overstået, og foråret igen bringer lunere vejr.

- Jeg tror, at mange familier godt kunne tænke sig at prøve at overnatte i naturen. Men det er sin sag at skulle ud og investere i en masse udstyr, hvis det viser sig, at det kun bliver en engangs foreteelse. Derfor vil turkasserne være et godt tilbud, fortæller hun.

Pengene til spejdernes turkasser kommer blandt andet fra forsyningsselskabet Andel (tidligere Seas-NVE), som har givet spejderne 10.000 kroner.

ellap

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk