8. december 2019
Kunsthistoriker Bente Scavenius holder foredrag på Jyderup Højskole. PR-foto
Kunsthistoriker Bente Scavenius holder foredrag på Jyderup Højskole. PR-foto
Foto: Tina Agnew
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kunsthistoriker på højskolen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kunsthistoriker på højskolen
Holbæk - 17. juli 2019 kl. 20:33
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kunsthistoriker Bente Scavenius besøger Jyderup Højskole, hvor hun holder foredrag for elever og andre gæster.

Mens andre holder sommerferie er højskolen stadig i fuld gang. Godt nok har forårsholdet forladt skolen efter en tårevædet afsked sidst i juni, men så træder sommerfolket til. Seks sommerkurser på tre uger, hvor skolen igen er fyldt til randen. Der har være kurser i Den bæredygtige Have, Elektronisk Musik og Skrivekursus. Den 21-27. juli er det studenterkredsen, der fylder skolen. Ugen bliver brugt til snakke kunst, politik og filosofi, i år med Havet som omdrejningspunkt.

I den anledning får Jyderup besøg af Kunsthistoriker Bente Scavenius, som fortæller om havet i billedkunsten. I århundreder har havet inspireret malere til både milde og stærke naturindtryk, og samtidig fortæller deres billeder også om vort sindelag og vor opfattelse af det land og det vand, der omgiver os.

Bente Scavenius vil spænde en bue fra Jens Juels nattebilleder ud over Lillebælt fra 1787 over C. W. Eckersbergs maleri med udsigt fra søen mod den sydlige del af Møns Klint til J. Th. Lundbyes og P. C. Skovgaards skildringer af havet ved Rågeleje. Derefter rammer hun også det moderne gennembruds malere med de kendte og elskede Fynboers og Skagensmalernes opfattelse af havet. Hun slutter af med et blik på havbilleder fra såvel det 20. som det 21. århundrede.

Det sker mandag den 22. juli klokken 20.00-23.00. Alle er velkomne, man betaler et beskedent deltagergebyr. Læs mere på højskolens hjemmeside eller højskolens Facebook-side.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk