22. september 2018
Holbæk Kommune får for tiden holdt grønne områder ved lige af græssende kreaturer. Med Tonie Thomsen (tv.) som formand er Ladegårdsparkens Kogræsserlaug det tredje lav i kommunen, og til efteråret kommer en del af køerne i fryseren hos de i alt 22 medlemmer af foreningen, som hen over sommeren skiftes til at komme i folden. Miaamalie Sandgreen Jensen (th.) kommer hver uge sammen med sønnen Vilkas.
gallery icon

Se billedserie

Holbæk Kommune får for tiden holdt grønne områder ved lige af græssende kreaturer. Med Tonie Thomsen (tv.) som formand er Ladegårdsparkens Kogræsserlaug det tredje lav i kommunen, og til efteråret kommer en del af køerne i fryseren hos de i alt 22 medlemmer af foreningen, som hen over sommeren skiftes til at komme i folden. Miaamalie Sandgreen Jensen (th.) kommer hver uge sammen med sønnen Vilkas.
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kogræsserlav giver god økologi og kommunale besparelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kogræsserlav giver god økologi og kommunale besparelser
Holbæk - 13. juni 2018 kl. 18:14
Af Fleur Sativa
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

På et grønt område mellem Ladegårdsalleen og Skagerakvej i Holbæk erstatter 16 gumlende kreaturer i øjeblikket brummende græsslåmaskiner, der forhindrer naturområder i at vokse uønsket.

»Ladegårdens Kogræsserlaug« er det tredje af sin slags i Holbæk Kommune, og arbejdskraften til pasning af dyrene leveres af private borgere.

I stedet får de naturoplevelser og førsteret til kødet, når dyrene slagtes.

Erstatter græsslåning

Det er en rigtig god løsning, mener Danmarks Naturfredningsforening. Et kogræsserlav er nemlig ikke kun til glæde for den økologiske forbruger. Det kommer også både natur og kommune til gode, siger foreningen.

- Når køerne græsser, så er det ligesom, hvis man tager en græsslåmaskine, som samler græsset op, forklarer Majken Sundahl, der er naturvejleder hos Danmarks Naturfredningsforening.

- Og da den næringsrige natur ikke er så artsrig, fordi det meste går op i brændenælder og ukrudt, så er det en god måde at pleje naturen på, når man sætter køer på græs, uddyber hun.

På den måde kan kommuner med et kogræsserlav som det i Holbæk, hvor kommunen ejer arealet, spare udgiften til at holde det grønne område ved lige.

Fra jord til bord

I alt er der 22 medlemmer i Ladegårdens Kogræsserlaug. Det er private borgere, der har slået sig sammen om at »lease« kreaturer af en dyreholder for at sætte dem på græs sommeren over.

Derfor kommer de fleste medlemmer forbi folden en-to gange hver måned for at tælle køerne, tjekke indhegningen og give friskt vand.

Vilkas på tre år og hans mor Miaamalie Sandgreen Jensen, der er bestyrelsesmedlem, besøger imidlertid folden i Holbæk én gang om ugen.

- Det giver anledning til at svare på spørgsmål og vise Vilkas, hvor vi får kød fra. Så på den måde er det for at få denne her »fra jord til bord«-oplevelse, forklarer Miaamalie Sandgreen Jensen.

- Vi snakker også om det kød, vi har derhjemme. For os er det ikke anderledes end at snakke om, at gulerødder kommer fra jorden, uddyber hun.

Generel efterspørgsel

I Danmarks Naturfredningsforening oplever man en generel efterspørgsel fra interesserede, der vil starte eller være en del af et kogræsserlav.

Derudover ser man et stigende behov for at have set sit måltid i øjnene, før man hiver det op af kølemontren, forklarer foreningens naturvejleder.

- Generelt er der et større fokus på, at man bør tænke over, hvad man putter i munden. Og det bliver man mere bevidst om, når man går tæt op af det dyr, som senere skal slagtes, siger Majken Sundahl.

- Hvis man har kendt koen, så nyder man måske sin bøf lidt mere. Og så spiser man lidt mindre, men bedre, uddyber hun.

Et billede, som Tonie Thomsen kan se sig selv i. Hun er formand for Ladegårdens Kogræsserlaug, og så køber hun selv økologi til daglig.

- Jeg bruger nok lige så mange penge på kød som andre, der ikke vælger økologi. Men så spiser jeg bare ikke nær så meget af det, forklarer hun.

- Når kødet ligger i en køledisk i supermarkedet, så kan det godt være, man ikke kender koen - men her ved man da, at de har haft det godt, forklarer Tonie Thomsen.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk