27. oktober 2020
Sognepræst Lars Ulrik Jensen (tv.) ses her med halinspektør Per Bahnsen og Jyderup Hallens formand, Lotte Skovgaard Jørgensen. Foto: Elisa Hauerbach.
gallery icon

Se billedserie

Sognepræst Lars Ulrik Jensen (tv.) ses her med halinspektør Per Bahnsen og Jyderup Hallens formand, Lotte Skovgaard Jørgensen. Foto: Elisa Hauerbach.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Julegudstjenesten rykkes til hallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julegudstjenesten rykkes til hallen
Opdateret 02. oktober 2020 kl. 08:25
Holbæk - 01. oktober 2020 kl. 20:30
Af Elisa Hauerbach

Den lokale præst og meninghedsråd er allerede i gang med at planlægge årets julegudstjenester og det giver, med de aktuelle forsamlingsregler, udfordringer for juleaftens kirkegængere.

- Der skal være fire kvadratmeter til hver person i kirken, og da vores kirke i Jyderup så kun kan indeholde 38 personer, vil der enten være mange, der går forgæves, eller der vil være behov for, at vi afholder mange gudstjenester i løbet af dagen - flere, end det er fysisk muligt, fortæller sognepræst Lars Ulrik Jensen der er præst i Jyderup sogn og Holmstrup sogn.

Hvis man kigger på kvadratmeter-arealet, kan man være 200 personer i hallen.

- Vi håber på at få dispensation den 31. oktober, når der kommer nye retningslinjer, så vi kan være flere i salen. Den aktuelle plan er, at vores præstevikar, Mette Brunshuus holder en familievenlig gudstjeneste, velegnet for børnefamilier, i Jyderup Hallen klokken 13.00. Klokken 16.00 vil der så være en traditionel julegudstjeneste, med mig på »prædikestolen«, fortæller præsten.

Jyderup Skoles traditionelle julegudstjeneste den 18. december vil i år også blive afholdt i hallen.

- Det skal nok blive hyggeligt og det er i forvejen en utraditionel gudstjeneste, så den gør vi såmænd også til en oplevelse, tilføjer præsten.

I Jyderup hallen blev man meget glade for at få forespørgsel på at huse årets julegudstjenester. Ideén var opstået hos præsten, der via menighedsrådet bar den videre til hallen.

- Vi har alligevel ikke nogen, der bruger hallen på den dag, så vi kan ikke se at der skulle være problemer i det, for det er præsten og menighedsrådet selv, der står for hele arrangementet - måske hjulpet af de lokale spejdere i forbindelse med at få stole sat op på rækker, siger halinspektør Per Bahnsen og formand for Jyderup Hallen, Lotte Skovgaard Jørgensen.

Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk