30. marts 2020
Indehaver af Gaya Musik, Kim Alring, er pludselig død under en ferierejse.Foto: Claus Sørensen
Indehaver af Gaya Musik, Kim Alring, er pludselig død under en ferierejse.Foto: Claus Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Holbæks mr. Musik er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Holbæks mr. Musik er død
Holbæk - 23. februar 2020 kl. 15:09
Af Palle Mogensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kim Alring, indehaver af Gaya Musik i Holbæk, er død, 62 år.

Fredag den 21. februar fik han et hjerteanfald efter en dykkertur på Filippinerne, hvor han var på ferie.

Det skriver hans enke, Helle Alring, på Facebook.

Kim Alring var om nogen Holbæks mr. Musik og drev fra 1986 musikbutikken Gaya Musik, hvor han solgte musikinstrumenter og teknisk musikudstyr.

Han var dog oprindelig uddannet lærer og har blandt andet arbejdet som musiklærer på Holbæk Lilleskole.

Kim Alring var også udøvende musiker, hvilket blandt andet teatertruppen Elverfolket nød godt af i forbindelse med nogle af dens forestillinger.

Derudover delte Kim Alring gerne ud af sin store musikalske viden, og et utal af foreninger og lignende har fået hjælp, når de henvendte sig.

Kim Alring stiftede sit første band i 7. klasse og spillede blandt andet på Roskilde Festival i 1980 med bandet Cecilia.

Helle Alring oplyser, at Gaya Musik, der ligger i Smedelundsgade i Holbæk, vil holde kortvarigt lukket, indtil der er taget stilling til, hvad der skal ske med forretningen fremadrettet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk