7. august 2020
Hvis man lader en del af sin have være vild, hjælper man havens insekter og nyttedyr. Foto: Christian Madsen.
gallery icon

Se billedserie

Hvis man lader en del af sin have være vild, hjælper man havens insekter og nyttedyr. Foto: Christian Madsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Havetips: Den vilde have

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Havetips: Den vilde have
Holbæk - 04. juli 2020 kl. 20:30
Af anlægsgartner Christian Madsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den vilde have er både smuk at se på og en nødvendighed for de nyttedyr og insekter, der skal holde bestanden af skadedyr nede i haven. Vi har en tendens til, at vores haver skal stå snorlige, så vi fjerner nyslået græs, nedfaldne blade og grene.

Hvad vi ikke tænker over, er, at vi også fjerner alle dyrenes og insekternes gemmesteder, som jo er dem, der gerne skulle spise lusene i havens roser og sneglene i jordbærbedet. Naturen er indrettet til at holde balance, så det er man nødt til at hjælpe den med.

Balancen i haven kan genoprettes ved nogle enkle tiltag:

Ved at lade græsset gro, eventuelt i udvalgte områder, skabes levesteder for mange plante- og insektarter. På den måde vil de selvsamme tusindfryd og mælkebøtter, som man før var frustreret over, nu være kilde til nektar - som er et vigtigt næringsmiddel for mange insekter og visse fugle.

Selv om insekthoteller fra havecentrene er fine, behøver de ikke at koste noget at lave. Hvis man tager børnene eller børnebørnene med ud at samle sten, grene, græs, kogler og så videre, så kan man lave områder i haven, hvor insekterne bor, mens man får en snak om, hvorfor det er vigtigt at hjælpe dyrene.

Ud over et sted at bo, har insekter og dyr også brug for væske. Hvis man ikke har plads eller overskud til at lave en decideret havedam, så er der masser af alternativer. Man kan eksempelvis grave en spand ned, så åbningen er i niveau med jordoverfladen. Det er bedst at fylde spanden eller beholderen med regnvand, men vand fra hanen kan også bruges.

Læg gerne nogle sten og lidt grene i beholderen, så insekterne har en landingsbane og en platform at drikke fra. Undgå at placere vandbeholderen i fuld sol eller fuld skygge. Der findes i øvrigt masser af vandplanter, som kan bruges til rensning af vandet.

Sørg for at dyr som pindsvin og frøer kan komme ind og ud af haven. De spiser mange af de insekter og dyr, som haveejere ikke er så glade for, herunder snegle, myg, myggelarver, tæger, flåter og så videre. Ved at sørge for ind- og udgangshuller i bunden af hækken eller hegnet, får man glæde af dyrene, samtidig med at man er med til at forbinde sin have med de omliggende haver - så den bliver en del af noget større.

Blomster er ikke bare skønne at kigge på og dufte til. Det er nemlig her, mange insekter henter den næring, de har brug for. Sørg derfor gerne for at have planter, der blomstrer fra det tidlige forår og til det sene efterår.

Ud over at få næring fra blomsterne, bestøver bierne også planterne. Bestøvning er ofte en forudsætning for at de kan formere sig. Når man siger, at en plante er insektvenlig, handler det om, at der er fri adgang for insekterne til blomsternes støvdragere. Skabiose, salvie, røllike og digitalis er eksempler på insektvenlige planter.

Sundhedsstyrelsen opfordrer nu til at man bruger mundbind i myldretiden: Synes du det er en god idé?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk