28. september 2020
Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt en 70-årig mand fra Holbæk-egnen, mens norsk politi har anholdt mindst fem personer, heraf to danskere, i samme sagskompleks om indsmugling af hash til Norge..
Midt- og Vestsjællands Politi har anholdt en 70-årig mand fra Holbæk-egnen, mens norsk politi har anholdt mindst fem personer, heraf to danskere, i samme sagskompleks om indsmugling af hash til Norge..
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hash smuglet fra Holbæk til norsk bandemiljø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hash smuglet fra Holbæk til norsk bandemiljø
Holbæk - 29. juni 2018 kl. 12:15
Af Morten D. Christensen

En større sag om indsmugling af hash fra Danmark til Norge er lige nu under optrevling og trækker tråde til Holbæk-egnen.

arrow Læs også: Dansker idømt 19 års fængsel for at smugle hash til Norge

Det skriver dagbladet Nordvestnyt fredag.

Torsdag eftermiddag blev en 70-årig mand fra Holbæks sydlige opland efter et lukket grundlovsforhør ved Retten i Holbæk varetægtsfængslet til 24. juli.

Midt- og Vestsjællands Politi sigter ham blandt andet for at have opbevaret ikke mindre end to ton hash på mandens ejendom syd for Holbæk.

Den store mængde hash blev fundet ved en politiaktion onsdag eftermiddag, hvor den 70-årige blev anholdt.

Politiet sigter desuden den ældre mand for, at han for ganske få dage siden skal have overdraget 240 kilo hash inklusiv emballage til en mand, der skulle fragte hashen til Norge.

Ifølge Nordvestnyts oplysninger er denne mand identisk med en 51-årig dansk mand, som ifølge det norske medie VG samt DR Nyheder forleden blev anholdt i Norge.

Han blev sammen med endnu en dansker, en 67-årig mand, torsdag stillet for en dommer ved tingretten i Oslo og varetægtsfængslet i isolation i fire uger.

- Vi har pågrebet to danskere og og sigtet dem for indførsel af et større parti hash til Norge. Det er over 100 kilo, sagde politiadvokat Håvar Undeland fra det nationale norske kriminalpoliti, Kripos, torsdag aften til DR Nyheder.

Fredag meddelte Kripos så i en pressemeddelelse forud for en pressekonference fredag middag, at man med afsløringen af hashindsmuglingen har afdækket »en betydelig indførselsåre« af narkotika til bandemiljøet i Oslo.

Ifølge Nordvestnyts oplysninger er alle tre danskere tidligere dømt for narkokriminalitet og flere af dem i samme sager.

Den 70-årige mand fra Holbæk-egnen og den 51-årige, der er fængslet i Norge, blev således i 2001 idømt henholdvis tre år og syv års fængsel for indsmugling af hash til Danmark.

Ifølge det norske medie VG er yderligere tre personer anholdt i Norge, og de stilles for en dommer fredag.

Det fremgår af sigtelserne mod den 70-årige mand fra Holbæk-egnen, at der foruden den 51-åriges afhentning af de omtalte 240 kilo emballeret hash skal være sket yderligere én overdragelse af et ukendt kvantum hash fra den 70-årige til den 51-årige.

Midt- og Vestsjællands Politi ønsker ikke at kommentere sagen. Det sker med henvisning til efterforskningen, oplyser kommunikationsmedarbejder Martin Bjerregaard.

Han vil dog gerne sige, at en beslaglæggelse af to ton hash er »en stor mængde.«

Den 70-årige erkendte sig i grundlovsforhøret delvist skyldig i at have haft hash opbevaret på sin ejendom, men at han kun skal have givet accept til opbevaring af mellem 300 og 500 kilo.

Han nægter sig skyldig i de to forhold om overdragelse af hash til den 51-årige mand.

arrow 72-årig på ny dømt for enormt hashlager i landsby
07. oktober 2019 kl. 14:10 Opdateret: kl. 14:10
arrow 72-årig dømt hash-smugler vil frifindes
06. oktober 2019 kl. 07:58 Opdateret: kl. 14:10
arrow Danske veteransmuglere var norsk hashåre
30. maj 2019 kl. 20:00 Opdateret: kl. 13:00
Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk