7. april 2020
En 53-årig mand var i sidste uge skyld i, at politiet evakuerede Borgerservice og afspærrede en del af Jernbanevej i Holbæk, mens sprængstofeksperter undersøgte den formodede bombe nærmere. Privatfoto
En 53-årig mand var i sidste uge skyld i, at politiet evakuerede Borgerservice og afspærrede en del af Jernbanevej i Holbæk, mens sprængstofeksperter undersøgte den formodede bombe nærmere. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gammel kending indlagt efter stenkast

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gammel kending indlagt efter stenkast
Opdateret 17. februar 2020 kl. 11:29
Holbæk - 17. februar 2020 kl. 11:03
Af Christina Quist
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En 53-årig mand uden fast bopæl, men tidligere hjemmehørende i Hillerød, skabte søndag endnu en gang uro i Holbæk.

arrow Læs også: Nu er 53-årig mand fængslet for »smørrebrøds«-bombetrussel

Denne gang på Landgreven på Nygade i Holbæk, hvor manden indfandt sig klokken 13.22.

Den 53-årige kastede først en sten ned i bardisken, da han mente, at Landgreven havde stjålet noget tøj fra ham, og manden forlangte derfor at få penge, hvilket personalet afslog. Da manden efterfølgende var kommet ud på Nygade, kastede han stenen gennem ruden på Landgreven.

Det fortæller Martin Bjerregaard, som er kommunikationsmedarbejder hos Midt- og Vestsjællands Politi.

- De gæster, som sad lige inden for vinduet på Landgreven, var tæt på at blive ramt af stenen og glasskår fra ruden. Og stenen blev kastet med sådan en kraft, at den væltede en barstol, fortæller Martin Bjerregaard, som oplyser, at politiet efterfølgende fandt manden i Smedelundsgade, hvor han blev anholdt og sigtet for afpresning og for at have forvoldt fare for andres liv eller førlighed. Desuden fik manden forbud mod at komme på Landgreven.

- Da vi var færdige med at afhøre ham, blev han indlagt på psykiatrisk hospital, fortæller Martin Bjerregaard.

En gammel kending

Det er ikke første gang, at den 53-årige mand har gjort sig uheldigt bemærket i Holbæk.

I onsdags blev den 53-årige anholdt på Holbæk Station, efter han havde skabt kaos og utryghed på Borgerservice på Jernbanevej i Holbæk.

Manden var om eftermiddagen gået op til skranken på Borgerservice, hvor han satte en lille papæske på disken, inden han forlod stedet igen. På papæsken havde han skrevet ordet »bombe«, og personalet tog derfor ingen chancer, men kontaktede politiet, der rykkede talstærkt ud.

Ansatte og borgere blev evakueret fra bygningen, og politiet afspærrede derefter en del af Jernbanevej, mens tilkaldte sprængstofhunde- og -eksperter undersøgte papæsken nærmere.

Den indeholdt dog ikke nogen former for sprængstoffer, men i stedet smørrebrød.

Den 19. november sidste år måtte politiet også rykke ud til Borgerservice, fordi den 53-årige havde knust en rude på stedet og skabte utryghed. Nogle dage senere var den gal igen, og endnu engang måtte han bortvises fra stedet.

Den 10. december skabte han igen utryghed på Borgerservice ved at være spirituspåvirket og højtråbende.

Og en uges tid senere gik det ud over to unge avisbude, som han overfusede på Markskellet, inden han tog deres trækvogn med aviser.

arrow Efter trusler mod værtshus-ansat: 53-årig hjemløs kræves fængslet
27. februar 2020 kl. 11:08 Opdateret: kl. 11:08
arrow Balladen fortsatte: Uligevægtig 53-årig indlagt
24. februar 2020 kl. 16:04 Opdateret: kl. 16:04
arrow Samme mand bortvist tre gange på en dag
21. februar 2020 kl. 11:47 Opdateret: kl. 11:12

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk