15. maj 2021
Hvis Argos forbrændingsanlæg i Roskilde, her med Energitårnet, lukkes, vil det være negativt for Holbæk Kommunes CO2-regnskab, påpeger John Harpøth.
Hvis Argos forbrændingsanlæg i Roskilde, her med Energitårnet, lukkes, vil det være negativt for Holbæk Kommunes CO2-regnskab, påpeger John Harpøth.
Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frustration over mulig lukning af Energitårnet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frustration over mulig lukning af Energitårnet
Holbæk - 09. februar 2021 kl. 17:54
Af Kaj Ove Jensen

Hvis det ender med, at Argos kraftvarme­værk i Roskilde skal lukke i 2026, vil det koste dyrt på Holbæk Kommunes CO2-regnskab. Det påpeger John Harpøth (DF), formand for Holbæk Kommunes klima- og miljøudvalg og samt næstformand i Argos bestyrelse. Holbæk er en af de ni medlemskommuner.

arrow Læs også: Mulig ARGO-lukning: Håber man kommer til fornuft

Kort før jul pegede en rapport, der var bestilt af Kommunernes Landsforening, på forbrændingsanlægget i Roskilde, som et af de anlæg, der skal lukke. Det skal ske som et led i den grønne omstilling. Men Argos bestyrelse mener, at det tværtimod vil betyde, at omstillingen går fra grøn til sort.

Arbejder på at fange CO2

Blandt argumenterne er altså, at en lukning vil få stor betydning i CO2-regnskabet. Argos bestyrelse arbejder på at få etableret et anlæg, som skal fange CO2, forklarer John Harpøth.

Han tilføjer, at de to ovnlinjer på forbrændingsanlægget med Energitårnet rundt regnet kan opfange ét ton CO2 pr. ton affald, der bliver forbrændt, svarende til 350.000 ton.

- I alt 350.000 ton til glæde for de ni kommuner, som ejer Argo. Det betyder for Holbæk Kommune i runde tal 40.000 ton til klimaregnskabet, siger John Harpøth.

Varme fra Kalundborg?

En sidegevinst, som Holbæk Kommune måske også kunne få glæde af, ville være overskudsvarme fra symbiosen i Kalundborg.

- Der bliver der produceret så meget overskudsvarme - svarende til ca. 44.000 husstandes forbrug - at man kunne tænke sig, at der blev ført rørledninger fra Kalundborg til Roskilde med en afstikker ind til Holbæk. Vi står frem mod 2030 med en rigtig stor udfordring med af finde ud af, hvordan vi i fremtiden skal kunne varme Holbæk by op, siger John Harpøth.

- Argo er et af de nyeste og mest moderne samt veldrevne anlæg, som ydermere leverer den billigste varme ind i Veks' forsyningsledninger, fortæller John Harpøth.

Hæfter for stor restgæld

Hvis Argos forbrændingsanlæg lukkes, vil det ifølge John Harpøth betyde, at de ni medlemskommuner kommer til at hæfte for 930 millioner kroner i restgæld. Og der er blot sat 200 millioner kroner af til at lukke alle de anlæg, som er på dødslisten, som listen med de anlæg, der foreslås lukket, kaldes.

- Opgaven var at finde de mindst miljøeffektive anlæg. Her har KL holdt hånden for meget over gamle anlæg i Jylland, og måske er der også noget med et forholdsvis nyt anlæg på Amager, som kræver opmærksomhed, mener John Harpøth.

På fredag skal Energistyrelsen komme med en vurdering af KL's plan.

arrow Lukning af energitårn: Nu svarer KL på kritikken
27. januar 2021 kl. 08:28 Opdateret: kl. 08:51
arrow Kommuner kæmper mod "vanvittig" lukning af Energitårn
25. januar 2021 kl. 11:55 Opdateret: kl. 14:33
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk