17. januar 2021
Kommunerne har fået lov til at fortsætte ordningen med at støtte de lokale foreninger, som lider under corona-nedlukningen.
Kommunerne har fået lov til at fortsætte ordningen med at støtte de lokale foreninger, som lider under corona-nedlukningen.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fortsat dispensation til foreningstilskud

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fortsat dispensation til foreningstilskud
Holbæk - 12. januar 2021 kl. 19:11
Af Palle Mogensen

2020 har for mange folkeoplysende foreninger og aftenskoler været et hårdt år.

Coronavirussen har hærget, og det har betydet, at mange aktiviteter og lignende har måttet aflyses.

Det har blandt andet haft stor betydning for aftenskolerne, som ikke har kunnet gennemføre deres kurser, og dermed er gået glip af de vante indtægter.

Men også foreningerne er blevet presset på deres økonomi, og derfor gav Kulturministeriet fra marts sidste år dispensation for de normale udbetalingskrav for tilskud fra kommunerne.

Dermed har Holbæk Kommune i 2020 kunnet udbetale lokale- og aktivitetstilskud, selv om der ikke har været nogle aktiviteter i hverken foreninger eller aftenskoler.

Og denne ordning får nu lov til at fortsætte. Kulturminister Joy Mogensen (S) har sendt et brev ud til kommunerne, hvor hun giver grønt lys til, at de fortsætter med at udbetale tilskuddene.

Foreløbig frem til udgangen af februar, men med mulighed for forlængelse.

Det er noget, som glæder formanden for Udvalget for kultur og fritid i Holbæk Kommune, Ole Hansen (S).

- Jeg ved, at det er med til at give ro i maven hos mange foreninger, som kæmper med økonomien i øjeblikket. På den måde kan vi være med til at sørge for, at de også er her, når corona-krisen er overstået, fortæller han.

Gøres op til sidst

Ole Hansen fortæller, at økonomien gøres op til den tid.

- Der kan jo være stor forskel på, hvordan den enkelte forening har klaret situationen. Nogle har måske bare måttet udskyde deres arrangement til næste år, og har derfor gemt pengene, så de skal ikke have penge igen. Andre har måske måttet aflyse et loppemarked eller lignende, som plejer at give dem penge i kassen til resten af året. Og de har så ikke nogen nu. Så det må vi se på, når det hele er overstået, fortæller han.

Mange af de folkeoplysende foreninger er idrætsforeninger, som hører ind under Danmarks Idrætsforbund.

Her fortæller direktør Morten Mølholm Hansen, at det er vigtigt, at ordningen får lov til at fortsætte.

- Det er en kæmpe hjælp til vores foreninger, og jeg er meget tilfreds med, at kulturministeren handler hurtigt. Dispensationen er med til at sikre, at vi forhåbentlig også har stærke idrætsforeninger til danskerne, når vi kommer ud af mørket, fortæller han i en pressemeddelelse.

I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk