23. juni 2021
Kullegaard A/S, der har til huse på andensalen i erhvervsejendommen i Kanalstræde 10 i Holbæk, kom ud af det seneste regnskabsår med et yderst beskedent overskud på 2.794 kroner.
Kullegaard A/S, der har til huse på andensalen i erhvervsejendommen i Kanalstræde 10 i Holbæk, kom ud af det seneste regnskabsår med et yderst beskedent overskud på 2.794 kroner.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fortjenesten dykker hos arkitekter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Fortjenesten dykker hos arkitekter
Holbæk - 12. februar 2021 kl. 13:21
Af Kaj Ove Jensen

Der er flere årsager til, at arkitektvirksomheden Kullegaard A/S med hovedsæde i Holbæk og afdeling i Valby kun lige kommer ud af det seneste regnskabsår med et nul-resultat, nemlig et beskedent overskud på 2.794 kroner. Det foregående år bød på et resultat på 56.351 kroner.

arrow Læs også: Arkitekter halverer arealet

Det nye regnskab dækker perioden fra 1. oktober 2019 til 30. september 2020. Her har bruttofortjenesten taget et dyk til 26,7 millioner kroner mod 39,2 millioner i 2018/19. Personaleomkostningerne er fulgt med ned. De ligger i det seneste regnskabsår på 29 millioner kroner mod 38,1 millioner året før. Det gennemsnitlige antal beskæftigede er faldet fra 61 til 48.

Fire millioner kroner eftergivet

Det fremgår af den skriftlige ledelsesberetning, at hovedaktionæren i aktieselskabet har eftergivet en gæld på fire millioner kroner for at styrke selskabets fremadrettede position. Hovedaktionæren er Tokasi Holding ApS, tegnet af familien Kullegaard.

I årsrapportens ledelsesberetning konstateres det, at resultatet ikke er tilfredsstillende vurderet på de opnåede nøgle­tal. Regnskabsåret har været præget af en række begivenheder og bevidste beslutninger, som har haft markante betydninger for resultatet, noteres det i den meget omfattende ledelsesberetning.

Det nævnes, at der op til regnskabsårets begyndelse blev gennemført en større ændring i den overordnede virksomhedsstruktur. Det betød blandt andet, at Kasper Kullegaard, søn af virksomhedens stifter, Thomas Kulle­gaard, pr. 1. juli 2019 tiltrådte som administrerende direktør.

Der er arbejdet videre med at optimere organisationen, og ved udgangen af regnskabsåret er den daglige ledelse af Kullegaards fem segmenter reuderet fra fem til tre personer. Og ledelsesgruppen fremover bestå af fem i stedet for syv personer.

Oprydning har kostet

I ledelsesberetningen hedder det desuden, at der hen over året er sket en oprydning af gamle sager samt indgået en række forlig, så sagerne kunne lukkes. Selv om ingen af sagerne kan henføres direkte til årets drift, har oprydningen haft »en betydelig negativ påvirkning på årets bundlinje­resultat. På samme måde har det haft en negativ effekt, at der er sket lukning og betaling af en række historiske ydelser, som er henført til fremmede arbejder.

I beretningen nævnes også, at Covid-19 pandemien har haft en stor betydning for regnskabsåret, blandt andet har personalehåndtering og kommunikation krævet mange ressourcer. Det har også påvirket produktionen i form af, at det har taget længere tid at få sagerne på plads. Der har dog alene været tale om forskubbelser og ingen egentlige annulleringer af sager.

Kullegaard indgik i foråret 2020 aftale med medarbejderne om at gå 20 procent ned i løn i op til tre måneder. Efter to måneder gik alle op på fuld tid og løn igen.

Fortsat tro på fremtiden

Kasper Kullegaard har ikke yderligere kommentarer i forhold til den fyldige ledelsesberetning.

Her sluttes af med at skrive, at »Ledelsen har fortsat tro på fremtiden, men er også bevidst om, at effekten af en lang række af de tiltag, der er gjort, og som i kommende regnskabsår er planlagt, har varierende udsigter ift., hvornår disse slår igennem på omkostningsbasen, men også på den lange bane skal de tiltag, der gøres nu, kunne gøre en forskel i den fremadrettede drift«.

Der vil derfor fortsat i 2020/21 være udpræget fokus på at få reduceret omkostningsbasen, da der stadig vurderes at være et stort potentiale her, hedder det.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk