19. december 2018
Man er velkommen til at tage brochurer om kommende arrangementer i det nyophængte reklameskab, fortæller Lene Rahbek fra Tuse Forsamlingshus. Foto Elisa Hauerbach.
gallery icon

Se billedserie

Man er velkommen til at tage brochurer om kommende arrangementer i det nyophængte reklameskab, fortæller Lene Rahbek fra Tuse Forsamlingshus. Foto Elisa Hauerbach.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsamlingshuset får mere på programmet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsamlingshuset får mere på programmet
Holbæk - 10. august 2018 kl. 06:32
Af Elisa Hauerbach
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Indehaver af Tuse Forsamlingshus, Lene Rahbek, har en række kulturelle arrangementer på programmet. Forsamlingshuset skal nemlig ikke kun være et populært sted at holde familiefester, det skal også være et kulturelt og folkeligt hus for alle i lokalsamfundet.

- Vi skal komme hinanden nærmere. Vi skal væk fra skærmene og være til stede, der hvor pulsen er. Vi skal kunne møde genboen og naboen, dem vi hilser på i brugsen, og når vi er ude at gå tur. Det kan man her, og vores arrangementer er samtidig en god måde at være sammen med familie, venner eller kolleger på - og altsammen til en overkommelig pris, siger hun.

Lene Rahbek har planlagt en række musikarrangementer i husets Musik Café, hvor det første er Høstfesten lørdag den 1. september med besøg af Odsherred Sangskriverklub. Der bliver musik i huset i alt otte gange med blandt andet julefest den 14. december og Tuse Revyen den 8. og 9. marts 2019.

Bankosæsonen starter søndag den 26. august, og fra onsdag den 5. september vil der hver onsdag være Dagens Ret i Café Tuse Forsamlingshus. Lene Rahbek minder om, at man skal bestille bord i forvejen, hvis man vil benytte sig af at kunne hente sin mad - eller spise med, når der er onsdagscafé.

Tuse Forsamlingshus ligger på Tuse Byvej 96 i Tuse ved Holbæk.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk