12. juli 2020
Et flertal i klima- og miljøudvalget - som også repræsenterer et flertal i den samlede kommunalbestyrelse - stemte nej til at sætte gang i planlægningen for et islamisk kulturcenter, inklusive moské, i det nuværende bowlingcenter på Mellemvang i Holbæk.
Et flertal i klima- og miljøudvalget - som også repræsenterer et flertal i den samlede kommunalbestyrelse - stemte nej til at sætte gang i planlægningen for et islamisk kulturcenter, inklusive moské, i det nuværende bowlingcenter på Mellemvang i Holbæk.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flertal går imod plan om ny moské

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flertal går imod plan om ny moské
Holbæk - 02. juni 2020 kl. 13:18
Af Kaj Ove Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det ser ud til, at det kan blive svært for foreningen Tyrkisk Islamisk Kultur- og Undervisningscenter at få lov at etablere et islamisk kulturcenter, inklusive moské, på Mellemvang 5 i Holbæk. I hvert fald har et flertal i Holbæk Kommunes klima- og miljøudvalg tirsdag formiddag stemt nej til, at der skal sættes gang i arbejdet med en lokalplan, som vil tillade etableringen.

arrow Læs også: Efter kold skulder: Nu inviterer moské til åbne møder

De tre medlemmer, der stemte imod, er fra Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

Venstre undlod at stemme, mens Enhedslisten som eneste parti stemte for.

De tre partier, der stemte imod, har i kommunalbestyrelsen tilsammen et flertal på 18 ud af de 31 medlemmer. Hvis der er enighed i de tre partier, tegner det altså til at blive svært at få flertal for planen om en moské og et islamisk kulturcenter i det nuværende bowlingcenter.

Sagen til afgørelse i kommunalbestyrelsen

Sagen skulle ifølge den normale procedure kun have været videre til økonomiudvalget. Men Karen Thestrup Clausen (EL) benyttede i klima- og miljøudvalget den såkaldte standsningsret. Det betyder, at der først, når sagen kommer i kommunalbestyrelsen kan træffes en endelig beslutning om, hvorvidt der skal sættes gang i planarbejdet med en lokalplan og et tilhørende kommuneplantillæg.

- Jeg vil godt have sagen op i kommunalbestyrelsen. Jeg er ikke religiøs på nogen måde - hverken til den ene eller anden side. Men jeg kan ikke se, at det er et problem, at de får lov til at lave et kulturcenter derude, siger Karen Thestrup Clausen.

Ønsker ikke et parallelsamfund

John Harpøth (DF), der er formand for klima- og miljøudvalget, stemte imod.

- Det er jo en holdning, DF generelt har, at vi stemmer nej til det her. Men det er også en større udfordring ved ønsket om at lave et kulturcenter. Det er, som om de er ved at lave et parallelsamfund, og Vangkvarteret ligger tæt på. Hvis de vil integreres, er det her i hvert fald ikke løsningen, mener John Harpøth.

Ole Brockdorff (S) understreger, at man må dyrke den religion, man vil, og det er ikke dét, der er problemet for ham. Han nævner også risikoen for et parallelsamfund og nærheden til Vangkvarteret blandt årsagerne til, at han stemte nej.

- Der skal også være plads til op 450 mennesker, og jeg forstår, at det er mange flere aktiviteter, end der nu er på Smithsvej. Hvor skal de parkere? spørger Ole Brock­dorff.

- Sagen er ikke belyst ordentligt

Christian Ahlefeldt-Laurvig (LA) stemte nej, fordi han synes, at sagen ikke er belyst ordentligt.

- Jeg er i tvivl om, hvor stort kulturcentret bliver i forhold til aktiviteterne på Smithsvej. Det virker ikke bare som en flytning. Der er også parkeringsforholdene - hvor skal der være plads til næsten 500 mennesker. Umiddelbart har jeg svært ved at se, at aktiviteterne kan være på den forholdsvis lille grund, siger Christian Ahlefeldt-Laurvig.

Venstres medlem af klima- og miljøudvalget, Karina Helmer, undlod at stemme.

- Jeg har brug for lidt flere oplysninger om, hvad centret kommer til at indeholde. Man vil øge aktiviteterne, men hvor meget ekstra kommer der. De må give noget større run på det end på Smithsvej, og er der parkeringspladser nok? forklarer Karina Helmer om, hvorfor hun undlod at stemme i udvalget.

arrow Ny moské er på tegnebrættet
28. maj 2020 kl. 11:58 Opdateret: kl. 11:16
Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?
 

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk