22. september 2019
Der kan blive lidt kortere imellem, at unge mennesker får plads i dommerpodiet, når der skal dømmes i både byretten og landsretten. Flere unge i både Odsherred og Holbæk har søgt om at blive lægdommere.
Der kan blive lidt kortere imellem, at unge mennesker får plads i dommerpodiet, når der skal dømmes i både byretten og landsretten. Flere unge i både Odsherred og Holbæk har søgt om at blive lægdommere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere unge vil være med til at dømme i retssager

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere unge vil være med til at dømme i retssager
Holbæk - 20. marts 2019 kl. 13:25
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De danske domstole har med nogen ret været beskyldt for ikke at afspejle samfundet på den bedste måde, særligt når det handler om dommernes alder.

arrow Læs også: 36 unge er nu valgt som kandidater til lægdommer

Nu ser det imidlertid ud til, at der kan være lidt flere unge mennesker på vej ind på dommerpodierne som såkaldte lægdommere i både byretten i Holbæk og i landsretten - altså helt almindelige borgere, der side om side med juridiske dommere er med til at afgøre alt fra tyverisager til drabssager.

Det er, ifølge dagbladet Nordvestnyt onsdag, det lokale resultat af den seneste tids hvervekampagne, hvor alle landets kommuner har opfordret interesserede borgere i at søge om at komme på kommunernes grundlister i perioden 2020 til 2023.

Det er fra de lister, domstolene vælger lægdommerne, der kan dømme i både domsmandssager og nævningesager i såvel byretten som landsretten.

I Odsherred Kommune har man således oplevet en fordobling i antallet af ansøgninger fra de 18-30-årige i forhold til for fire år siden, da man sidst søgte lægdommere.

Det oplyser Torben Nybo Middelhede, chefjurist i Odsherred Kommune, til avisen.

Der har på landsplan været generelt fokus på at få flere unge til at melde sig til hvervet, og i Odsherred har man blandt andet forsøgt at ramme de unge gennem Facebook og et møde på Odsherreds Gymnasium.

- Det ser ud til at være lykkedes, og vi kan lave en grundliste, der er mere repræsentativ end tidligere, siger Torben Nybo Middelhede.

I Holbæk Kommune har chefjurist Kirsten Kemp ikke de præcise tal, men hun vurderer, at der også her er kommet flere unge ansøgere. Generelt har der været god spredning i forhold til alder, køn, etnisk baggrund og uddannelsesmæssig baggrund, oplyser hun.

Samlet set har 498 borgere i Holbæk Kommune søgt om de 254 tilgængelige pladser, mens det i Odsherred er 336 ansøgere til 120 mulige pladser. Begge steder vil en del ansøgere derfor blive sorteret fra.

I Odsherred er Torben Nybo Middelhede meget tilfreds med ansøgerfeltet.

- Vi er dér, hvor vi med yderligere en eller to ansøgere med anden etnisk oprindelse havde kunnet lave den helt optimale grundliste i forhold til at afspejle befolkningen i Odsherred, siger han til dagbladet Nordvestnyt onsdag.

arrow Leder efter lægdommere i gymnasiet
22. februar 2019 kl. 12:10 Opdateret: kl. 12:00

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
navne@sn.dk